Badminton-mesterskaber i Nr. Djurs
Traditionen tro afholder Nørre Djurs Badmintonklub og Ørum IF det populære Nr. Djurs Kommunemesterskab i badminton. Det sker i år lørdag den 28. januar.
Det er sidste gang, at det kan finde sted som kommunemesterskab, så det er sidste chance for at redde sig titlen som Nr. Djurs Kommunemester i badminton.
Alle borgere i Nr. Djurs kommune kan deltage, og man behøver således ikke at være medlem af en lokal klub for at deltage.
Der spilles i de kendte kategorier som single, double og mixdouble, og for alle er der planlagt hele 5 forskellige rækker, således at der er mulighed for alle. Kategorierne går lige fra nybegynder over forskellige grader op til mesterrække.
Den ene af arrangørerne, Elisabeth Juul fra Ørum IF, fortæller, at de hidtidige Nr. Djursmesterskaber har været både sjove og spændende for alle deltagere, og samtidig giver det mulighed for at lære nye spillere at kende. Der kan læses mere om mesterskaberne på foreningens hjemmeside. Tilmelding senest den 16. januar til enten Elisabeth Juul fra Ørum IF eller Agnethe Caspersen fra Nr. Djurs Badmintonklub
Kilde: grenå bladet
charlotte