Pavillonen i Grenaa her i juli
En af årets små søde oplevelser i Kulturhuset
Pavillonen dækkes af den årlige udstilling ved
Klubben for Små Selskabshunde, som er en
specialklub under Dansk Kennel Klub. Det sker i dagene fra den 22. til den 24. juli.
I virkeligheden er det slet ikke en af de små oplevelser længere. Dertil har klubbens arbejde været for stor en succes. Den udstilling, der for år tilbage talte 50-60 hunde, tæller i år mindst 280 hunde - og der vil i år være udstillere fra HELE Skandinavien, ligesom der vil være tyske og hollandske udstillere, fortæller kulturhusleder Hardy Andersen.
Så Grenaa vil opleve en hel lille invasion med start allerede den 21. juli og afrejse for fleres vedkommende mandag den 25. juli.
– Udstillerne har oftest familie med og bor i området under hele arrangementet - så op mod 1.000 gæster vil komme til byen i de dage, fortæller Hardy Andersen.
Klubben for Små Selskabshunde er en specialklub for 22 racer. Mange af racerne er så få i antal, at de sjældent ses i gadebilledet. Der vil i Kulturhuset Pavillonen blandt andet deltage racer, som anses for at være verdens mindste hunde. Der vil også være meget langpelsede hunde og hårløse hunde - også kaldet nøgenhunde.
Der er som allerede nævnt af Hardy Andersen tilmeldt 280 hunde. Hundene bedømmes af internationale, anerkendte dommere fra Danmark, Australien, Canada og Israel.
Kilde: grenå bladet
jimmi