Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hvordan kan formanden for Ældreråder være tilfreds?

Grenaa Bladet:
Til Svend Erik Christiansen:
Som formand for Ældrerådet i kommunen har du en forpligtigelse, til at give rigtige informationer om sparetiltag, der vedrører de ældre.


Du skriver, at på byrådets 2. behandling, blev det vedtaget, at genoptræningsafdelingen på Hedebocentret indtil videre bevares uændret.
Hvis du mener, at d. 1-1-04 er indtil videre.
Her skal der nemlig spares og man foretager nedskæringer.
2 døgnpladser ud af 8 nedlægges. 2 personaler flyttes til andet sted i kommunen. Yderligere skal der på sigt spares ca. 1 mill. kroner, som kan ske ved at sælge og ikke låne 2-3 døgnpladser til nabokommunerne.
De ældre i Grenaa har så kun ca. 3 døgnpladser til rådighed, fra før 8.
Dette er da absolut ikke uændret. Så hvordan kan S.E. Christiansen være tilfreds.
Pia Karnøe
Social- og sundhedsassistent.
Erik Peitersen fra Roomservice kommer til boligaften i Grenaa
Sparekassen Kronjylland inviterer til boligaften især for førstegangskøbere. En ekspert i boligindretning. Og to eksperter i boligkøb.
Det er, hvad grenaaensere kan møde, når Sparekassen Kronjylland i Grenaa onsdag den 5. november inviterer til boligaften.
Aftenens program henvender sig først og fremmest til unge mennesker, der går med tanker om at købe egen bolig for første gang. Men som modvægt til de mange begreber og papirer, der hører boligkøbet til, optræder også den kendte handy-man Erik Peitersen — ham, der i TV2-serien Roomservice gang på gang får fundet nogle praktiske og fornuftige løsninger på de vilde ideer, som designerne i programmet fostrer til indretning af fremmede menneskers boliger.
I Grenaa vil TV2’s erfarne altmuligmand, der er kendt for en rap replik og et glimt i øjet, give gode råd om indretning af boligen.
Men hovedemnet er boligkøb. Og Sparekassens lokale eksperter vil tage udgangspunkt i den køber, som ikke har nogen erfaring med alle de begreber, der indgår i et boligkøb. Det bliver souschef i Sparekassen Kronjyllands Grenaa-afdeling, Carsten Nielsen, og afdelingens vurderingsmand, Jørn Wittrup Laursen, som vil gennemgå begreberne.
Carsten Nielsen sammenligner et boligkøb med et orienteringsløb. I orienteringsløb skal man undgå at fare vild og undgå at springe poster over. Når det gælder huskøb, skal man også kunne orientere sig: Man skal vide nogenlunde, hvordan man griber ruten an for ikke at »fare vild« i de mange overvejelser og beslutninger, der skal træffes undervejs. Hvis man i orienteringsløb springer en post over, får man strafpoint. Når det gælder huskøb, kan man også blive straffet for at springe mellemregningerne over. Hvis man ikke vælger sine rådgivere med omhu, kan det, der umiddelbart så ud til at være et godt køb, give »strafpoint«.
Ved Sparekassens boligaften vil Carsten Nielsen og Jørn Wittrup Laursen give råd om, hvordan man finder vej gennem huskøbets faser. De vil fortælle om finansiering, forsikring og meget mere. I
løbet af aftenen kan potentielle boligkøbere få et overblik over det, en hushandel indebærer, og de kan dermed forberede sig på nogle af de beslutninger og valg, man som huskøber skal træffe.
Interesserede kan tilmelde sig arrangementet ved at ringe til Sparekassen Kronjyllands Grenaa afdeling på tlf. 86 32 63 66. Deltagelse er gratis.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam