Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kulturnat på muséet med fokus på mexicanernes fest for de døde

Grenaa Bladet:
Djurslands Museum arrangerer på lørdag den 1. november en »kulturnat« - en to-timers forestilling fra kl. 23.00, hvor der sættes særlig fokus på muséets igangværende særudstilling »Festen for de døde - en folketradition i Mexico«.


Djurslands Museum åbnede vandreudstillingen den 19. september. Den er produceret af netop Djurslands Museum og Moesgaard Museum ved Århus i et samarbejde mellem 10 danske muséer, og er tilrettelagt af etnografen Christian Heilskov og arkitekt Lars Sand Kirk, Grenaa, der sammen har hentet mange af udstillingsgenstandene hjem til Danmark. Lars Sand Kirk spiller da også en central rolle i forbindelse med lørdagens »kulturnat« på muséet. Han skal naturligvis holde forskellige indlæg omkring sine oplevelser med at bygge denne udstilling op. Herunder vise lysbilleder fra ophold i Mexico med mere.
Og det er ingenlunde tilfældigt, at det netop er på lørdag det sker.
- Den 1., 2.- og 3. november er netop de dage, hvor festen for de døde kulminerer i Mexico. Hele familien tager ud på kirkegården for at sidde ved de afdøde familiemedlemmers gravsteder. Her bliver de så hele natten: Spiser der, sover, spiller musik med videre - helt frem til morgengry, fortæller Lars Sand Kirk, der også vil vise rundt på selve udstillingen på lørdag aften/nat, samtidig med, at han fortæller om de forskellige etnografiske effekter. Arrangementet garneres desuden med levende lys, boder med mad og drikke og musik til lejligheden.
- Det er jo oplagt at lave et specielt arrangement ud af det her, når det nu er os, der har udstillingen lige nu. Og kulturnat i Grenaa...?, ja hvorfor ikke. Nu gør vi ihvertfald forsøget, siger museumschef Britta Mosdal.
Forhåndstilmelding er ikke nødvendig. Man møder blot op på muséet ved arrangementets begyndelse. Udstillingen afspejler mexicanernes relativt afslappede forhold til døden - i modsætning til, hvordan vi tackler døden her i vores vestlige kulturkreds. Mange forskellige udgaver af kranier og skeletter - herunder også spiselige af slagsen!! - symboliserer de dødes sjæle. Og dermed de levendes ønske om samhørighed og kontakt med de døde.
»Festen for de døde« kan ses på Djurslands Museum frem til den 22. februar, hvorefter den ruller en tur til Skagen. Den slutter sin Danmarksturné den 30. september 2004 i Skanderborg, hvorefter samlingen overgår til Moesgaard Museum.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam