Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sound of Memphis gæster Det Gyldne Krus i Grenaa

Grenaa Bladet:
Fredag den 31. og lørdag den 1. november er bandet Sound of Memphis på plakaten på Det Gyldne Krus i Lillegade i Grenaa.


Disse to aftener vil man på »Kruset« således kunne møde lyden af ægte Memphis-rock’n roll. Stilen er med andre ord energisk rock og rul fra 50’erne med musikstykker venligst udlånt af folk som Elvis, Jerry Lee Lewis, Chuck Berry og alle de andre store kunstnere fra denne musikepoke.
I spidsen af bandet finder man Henrik A., der kan få fat i ethvert publikum. En sand energi bombe, der går rent ind hos såvel mor som datter. Med sin firkantede sølvmikrofon tryllebinder han publikum og han bevæger sig gerne ned blandt gæsterne - og gerne i gorilla-spring hen over bordene. Og folk elsker det!
DHF-basar på Søndre Skole
I den kommende weekend - den 1.-2. november - er det tid til en årligt tilbagevendende begivenhed på Søndre Skole i Grenaa. Der er naturligvis tale om den årlige DHF-basar i og omkring skolens festsal - og det er påny Dansk Handicap Forbund’s Grenaa-afdeling, der står bag basaren på Søndre Skole.
Herstående billede er taget i sidste uge i kælderen til Ældrecentret Posthaven. Her var medlemmer af DHF Grenaa sædvanen tro tralvt beskæfiget med at nummerere de mange gevinster, som udloddes i forbindelse med basaren, hvor man blandt andet vil kunne forlyste sig med en håndarbejdstombola, lykkehjul med ekstra flotte gevinster, fiskedam for børnene med gevinst hver gang foruden overdådige kaffeborde med alt hvad hjerte og mave kan begære udi kaffe/the, lagkage, kringle og boller. Desuden vil der være salg af pølser og sodavand, ligesom man også vil kunne besøge en samaritterstand. Overskuddet fra basaren går sædvanen tro til DHF Grenaa’s lokale foreningsarbejde. I år åbnes basaren af Niels Erik Iversen, der er byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Grenaa Byråd. Han er desuden konsulent for Jobrotation Djursland.
DHF Grenaa opfordrer til, at man ta’r hele familien med til en fornøjelig eftermiddag på Søndre Skole lørdag den 1. november og/eller søndag den 2. november. Begge dage er DHF-basarens åbningstiden fra kl. 14-17. Der er også mulighed for kørsel med liftbus til og fra basaren - dog kun lørdag. Man skal i så henseende kontakte Todbjerg Busser på tlf. 22 22 13 99.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam