Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Bladet: Åbent brev til Grenaa Byråd fra tre børnehave-forældre

Som forældre i Ålsø Børnehave vil vi gerne fortælle om vores velfungerende børnehave.
Børnehaven ligger omkranset af en »grøn« legeplads med gamle frugttræer m.v.
Børnehaven kører efter åben plan strukturen, hvilket gør, at alle rum udnyttes fuldt ud. Åben plan er: Plads, uforstyrrethed og tid til fordybelse. tid til at eksperimentere, åbenhed overfor udvikling og forskelligheder.


Det gør, at vores børn kan finde et fristed, kan få lov at lege med venner efter eget valg, at få lov at vælge den voksne, man vil være sammen med, kan finde et sted, hvor der er ro, få lov at udfolde sig vildt, få lov at fordybe sig i legen/aktiviten uden at blive afbrudt, få lov at lege, når man har lyst til det, få lov at spise, når man er sulten, at kunne få plads til at være i enrum sammen med sine venner.
Ålsø Børnehave har udviklet et samarbejde med Mølleskolens børnehaveklasse og SFO, hvor de skolesøgende børn ugentligt er på besøg i det sidste halve år inden skolestart: Dette giver børnene en meget positiv overgang, og de får tid til at vænne sig til det næste store skridt i deres liv.
Ved en sammenlægning af børnehaven med SFO’en på Mølleskolen, mener vi, at det vil være svært at bevare vort åben plan. Børnene vil blive frataget deres frie miljø, da der er tale om en udvidet SFO, og der ikke er lagt op til en separat enhed til vores børn mellem 3 og 6 år.
I besparelsesforslaget budget 2004 fremgår det, at Ålsø Børnehave vil være en sårbar institution p.g.a. det faldende børnetal og efterspørgsel. Dette er ikke korrekt, idet børnehaven har modtaget flere børn end ventet, og vi kan se på dokumenterede fødselstal for området, at de er stigende.
Ifølge Undervisningsministeriet fremgår det, at en sammenlægning kun kan blive en realitet, ved enighed mellem skolebestyrelsen og dagtilbuddets forældrebestyrelse, og ingen af disse parter er tilsyneladende blevet spurgt.
Som forældre har vi helt klart nogle krav, som skal være opfyldt, for at vi vil tillade en sammenlægning.
Hvordan kan I vedtage en så vigtig beslutning uden at skabe en dialog?
I har ikke set lokaliteterne inden, hverken i børnehaven, SFO’en eller på skolen. Hvordan kan dette overhovedet være med i spareplan budget 2004, og hvor ligger besparelsen henne?
(Forkortet af redaktionen).

Susanne Normann Adamsen
Charlotte Jakobsen
Heidi Saugstrup

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam