Oplev Gilbert & Sullivans "Piraterne fra Penzance" i Pavillonen i Grenaa tirsdag d. 17/4 kl. 20
Piraterne fra Penzance - svinger træbenet og går planken ud. Gilbert & Sullivans uforglemmelige operette Piraterne fra Penzance er et overflødighedshorn af sentimentale sørøvere, bøvede betjente, dejlige damer, tunghøre tanter, flotte fyre og gamle generaler. Hos Figaros varetages alle rollerne af sopranen Lisbeth Kjærulff, barytonen Hans Dueholm og den nytilkomne skuespiller, sanger og entertainer Rasmus Krogsgaard. Orkestret er Figaros faste husorkester OneBigMan Symphony Orchestra i skikkelse af pianist m.m. Allan Dahl Hansen. - Entré: 225 kr. Studerende kan købe billet i forsalg til 155 kr.
Piraterne fra Penzance.
|
Historien er, som altid hos Gilbert & Sullivan, absurd fjollet: Den unge Frederik er sat i lære hos en flok blodtørstige pirater, som dog ikke er mere blod-tørstige end, at de af princip aldrig plyndrer forældreløse. Frederik kan først blive en fri mand, når han fylder 21 - desværre er han født den 29. februar og må derfor vente, til han er 84. Men da han møder en generalmajor og dennes mange døtre, falder han pladask for den skønne Mabel.
Figaros har tidligere produceret forestillingen "HMS Pinafore - det hele sejler" usædvanlig frit efter Gilbert & Sullivan. Om den forestilling skrev anmelderne bla.: "Fra få minutter inde i 1. akt rullede latteren, det blev den ved med". "En fregat i latterorkan".
Nu sejler det hele igen for Figaros i samarbejde med Den Ny Opera i Esbjerg med deres 8. forestilling: "Piraterne fra Penzance - svinger træbenet og går planken ud". Og når Figaros tilsætter sin sædvanlige komik til Gilbert & Sullivans i forvejen humørfyldte forestilling, er der garanti for en morsom aften i teatret.
Det er hér dét sker:
Centerssalen
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
www.pavillonen.dk
Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Bjarke.