Strikkecafe i Hornslet Sognegård tirsdagene d. 21/3 og 23/5 kl. 10-13
Der er fremstillet 12 smukke og forskellige mønstre med kirkens kendte og mindre kendte symboler. Disse mønstre har man købt rettighederne til, så man frit kan bruge dem, når man strikker til kirkens samling af dåbsklude. - Det er gratis at deltage, men kaffen og rundstykket koster 20 kr.
Strikkede dåbsklude.
|
Lene Hauge sørger for, at der er garn gratis til rådighed til strikning af disse dåbsklude, så man skal blot medbringe egne strikkepinde i str. 2½ eller 3. Er man ferm til at oversætte mønstret til hæklemønster eller selv skabe et lignende dåbsegnet mønster, er man meget velkommen til det. Tanken er så, at der strikkes så meget, man kan nå i løbet af formiddagen. Har man lyst til at tage arbejde med hjem, når der sluttes, er man velkommen til det, og kan så bare aflevere de færdige klude på kirkekontoret og evt. hente nyt garn til nye klude. Eller man kan efterlade sit strikketøj i sognegården til opbevaring til næste gang.
Undervejs vil Lene Hauge, mens der strikkes, fortælle lidt om forskellige dåbsskikke og de forskellige symboler. Og skulle man kende en strikkeglad person, som ikke bor i sognet, men som gerne vil med, så tag endeligt ham eller hende med.
Man får tak, om man vil melde sig til på kirkekontoret senest dagen før.
Håbet er at mødes en herlig strikkeglad flok !
Det er hér dét sker:
Hornslet Sognegård
Rodskovvej 4
8543 Hornslet
Tlf: 86994095
www.hornslet-sogn.dk
Kilde: Hornslet Sognegård.
Bjarke.