Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hør om Det elektroniske menneske (via livestream fra AU) på Ørsted Bibliotek tirsdag d. 14/3 kl. 19-21

Små elektroder med en svag elektrisk strøm kan indopereres i patienter for at hjælpe mod alvorlige sygdomme som Parkinson, epilepsi, kroniske smerter og vandladningsforstyrrelser. Hør om neurokirurgernes seneste våben i kampen mod svære nervesygdomme. Foredrag ved professor, overlæge Jens Christian Hedemann Sørensen, http://pure.au.dk/portal/da/jenssore@rm.dk, Neurokirurgisk Afdeling, Hoved Hjerte Centeret, Århus Universitetshospital. - Der er fri entré.


Det elektroniske menneske.
Sygdomme som Parkinson, depression og kronisk smerte kan i dag behandles med en hjerneoperation hvor elektroder indsættes i centralnervesystemet.

En svag elektrisk strøm korrigerer her de abnorme sygdomsfremkaldende aktiviteter i nervebanerne, og til forskel fra "det hvide snit" ødelægger denne form for neuromodulation ikke nervesystemets væv.

Neurokirurgisk forskning i neuromodulation med "dyb hjernestimulation" til behandling af Parkinson, epilepsi, kroniske smerter, vandladningsforstyrrelser, anoreksi og ekstrem fedme viser lovende resultater og er afprøvet på dyr og i visse tilfælde også på patienter. Forskerne anvender minigrise som neurokirurgiske forsøgsdyr da disse grises relativt store hjerne muliggør indoperation af hjernestimulationselektroder beregnet til brug på mennesker.

Neurokirurgerne har også indført og videreudviklet et kirurgisk behandlingstilbud til patienter med kroniske smerter: her stimuleres nervesystemet via rygmarven. Ved et mindre kirurgisk indgreb lægges en elektrode ind i rygmarvskanalen og forbindes til en slags pacemaker som placeres under huden og som sender svage strømimpulser til elektroden.

Som noget helt nyt er neurokirurgerne begyndt at indoperere elektroder i nakkeregionen mod svær Hortons hovedpine hvor patienterne selv styrer behandlingen via en app i en Ipod.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation hér:
http://scitech.au.dk/foredrag/#/by/44

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, http://scitech.au.dk/foredrag/#/.
Hvis du vil tippes om kommende foredrag kan du tilmelde dig nyhedsbrevet hér:
http://webforms.au.dk/?form=81

Arrangør:
Folkeuniversitetet i Rougsø
v/ Yvonne Karnøe
Nydamsvej 26
Udby pr.
8950 Ørsted
Tlf: 22123907
www.folkeuniversitetet-rougso.dk/docx/

Det er hér dét sker:
Ørsted Bibliotek
Rougsøvej 73 B
8950 Ørsted
Tlf: 86488548
www.norddjursbib.dk

Kilde: Folkeuniversitetet i Rougsø.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam