Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sangaften om Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen i Sognegården i Ørsted torsdag d. 15/9 kl. 19-22

I år for 150 år siden blev Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen født. Duoen Ulrik R. Damm og Birgitte Kaas Sørensen synger udvalgte sange af de to digtere. Aftenens program vil indeholde både solo- og fællessang. - Ulrik R. Damm er tidligere organist ved henholdsvis Sct. Clemens Kirke og Sct. Mortens Kirke i Randers og gik for nogle år siden på pension. Birgitte Kaas Sørensen er tidligere korist ved Sct. Clemens Kirke i Randers og kirkesanger ved kirkerne i Kousted og Råsted samt nuværende korist ved Sct. Mortens Vokalensemble.


Birgitte Kaas Sørensen og Ulrik R. Damm synger sange af Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen.
Ulrik og Birgitte arbejder sammen om et Børnekor på Jennumparkens fritidshjem, hvor Birgitte også er institutionsleder. Gennem dette arbejde er de blevet inspireret til selv at tage ud at optræde, og de har også en fælles fortid i Sct. Clemens Kirke i Randers. I første del af programmet fejrer vi 150-året for Johannes Jørgensen. Han fik aldrig den position i Danmark, som hans litterære format rettelig gjorde ham fortjent til. Men på verdensplan er han især kendt for sine store helgenbiografier. Hans mange digte har været til inspiration for danske komponister fortrinsvis i første halvdel af det tyvende århundrede. I 1891 skrev han Nu lyser løv i lunde og i 1907 Sænk kun dit hoved, du blomst begge sange, med melodi af Carl Nielsen, vil være at finde på aftenens program. I 2009 udkom et sanghæfte med 27 digte af Johannes Jørgensen til melodier af danske komponister arrangeret af Ulrik R. Damm. Denne aften skal vi synge nogle af sangene fra sanghæftet - 14 af digtene har Ulrik R. Damm lavet melodier til. I anden del af programmet er det 150-året for Jeppe Aakjærs fødsel, der skal fejres. Ulrik R. Damm fortæller om Jeppe Aakjærs opvækst, digtning og livet på Jenle. Sangene i programmet er fra perioden 1899-1927 med melodier af bl.a Th. Aagaard, Carl Nielsen, Alfred Toft, Johannes Nørgaard, Aage Lund og en melodi fra 2015 af Ulrik R. Damm. Nogle af sangene er meget kendte, men der vil også være mindre kendte sange på repertoiret. De fleste af sangene introduceres med Jeppe Aakjærs begrundelse for og inspiration til at skrive digtet.

Det er hér dét sker:
Sognegården Ørsted
Lillevej 30
8950 Ørsted
Tlf: 86488043
www.ørstedkirke.dk/kirke-og-sogn/sognegaarden

Kilde: Sognegården Ørsted.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam