Tak til
 






  
05/05 2023

Stand Up og Hip Hop i Molevitten på Anholt torsdag og fredag d. 21+22/7 kl. 22.30

Kom til alive comedy på Molevitten på Anholt. Oplev disse tre utrolig sjove og meget forskellige jyske komikere: Jonas Kjærsgaard, Victor Lander og Jes Busk. De har slået pjalterne sammen, og er klar med et comedy show, der med garanti vil få publikum til at grine ! - Victor Lander er charmerende og humør smittende, og har været i operaen (Zulu Comedy Galla) som det nye håb i 2014, Jonas Kjærsgaard var det ligeledes i 2015. Jonas´ stærke side er one-liners og syrede betragtninger på livet. Jes Busk har bevæget sig rundt i den danske musik branche siden 1977. Han begyndte sin komiker-karriere som 53-årig efter opfordring fra en gammel chef og kollega - Steffen Brandt fra orkestret TV2. Jes Busk giver publikum en følelse af, at livet rummer masser af humor - også efter de 50. Det bliver helt sik...kert sjovt, når de 3 Aarhus komikere indtager scenen. - Og der er også Hip Hop musik. Der er gratis adgang.


Jonas Kjærsgaard, Victor Lander og Jes Busk.
Hip-Hop:
BARS Crew er en Aarhusiansk hiphop gruppe, dannet i 2015, bestående af 3 medlemmer. HUSKOGLÅS (Rapper), Kjems (Rapper) og Falk (Rapper og Producer). Gruppen udsendte deres debut EP i starten af 2016 og har derudover udgivet 6 numre.
EP´en som har navnet "Barndommens Allé" består af 5 numre, som omhandler de tre medlemmers rejse ind i voksenlivet.
De 3 unge mænd arbejder dedikeret og fokuseret på at skabe musik med henblik på deres egne følelser, iagttagelser, tanker og liv, og leverer dermed inderlige tekster som kommer lige fra hjertet, bakket op af skarpe flows og indlevelse.
Musikken bygger på jazz og soul samples, støvede hiphop trommer og 90´er stil, inspireret af bl.a. DJ Premier og J Dilla.

Det er hér dét sker:
Molevitten
Gennem Landet 76
8592 Anholt
Tlf: 86319132
www.hele-molevitten.dk

Kilde: Molevitten på Anholt.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam