Tak til
 






  
05/05 2023

Iværksættere på landet bringes i fokus torsdag d. 16/6 kl. 19-22

Besøg deltidslandmand Helge Bülow med frugt og grønt, æblemostproduktion og mange flere idéer på vej. Derefter er der foredrag på Egil´s Café i Femmøller med Kari Baklund, om opstart af kafferisteri og café på landet. Mange familier drømmer om at flytte på landet, måske for at være selvforsynende eller for at etablere en mindre virksomhed. Nogle er allerede gået i gang. Men livet på landet giver også mange udfordringer.

Deltidsudvalget i Djursland Landboforening vil på dette informationsmøde præsenterer nogle succeshistorier:
Deltidslandmand Helge Bülow vil fortælle om egne erfaringer: "Drømmen er at få arbejdsliv og familieliv til at hænge lidt bedre sammen. Skabe en tilværelse hvor vi kan være fri for at skulle hente to fulde lønninger uden for bopælen, men kunne nøjes med den ene. Skårupgaard er et smukt sted, hvor vi dyrker mange forskellige frugter, bær og grøntsager, og forarbejder det på gården. Produkterne sælges fra stalddøren og fra de lokale supermarkeder. Som økologisk producent arbejder jeg på at få en balance mellem natur, produktion og familieliv."

Efter besøget hos Helge, tager man til Femmøller, for at høre Kari Baklunds oplæg om familiens opstart af kafferisteri og cafe på landet.

Da antallet af pladser er begrænset beder arrangørerne om forud tilmelding via mail til sl@landboforening.dk

Arrangør:
Djursland Landboforening
Føllevej 5
8410 Rønde
Tlf: 87912000
www.landboforening.dk

Entré: 50 kr.

Det er hér man starter:
Gård
Skårupvej 7
8400 Ebeltoft

Kilde: Djursland Landboforening.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam