Tangtastisk Pinse i Kattegatcentret lørdag, søndag og mandag d. 14+15+16/5 kl. 10-16
Kattegatcentret inviterer hele familien til at ta´ en ordentlig bid af havet, når vi ruller tang-pandekagedejen ud med et hav af spændende oplevelser og aktiviteter i Pinsen den 14. 16. maj ! - Du får selv mulighed for at lave tangpandekager. En tangtastisk oplevelse, der med garanti vil give hele familien smag på havet.
 Mød din bror iklædt en anden kropsform.
|
Ku´ du ha´ trang til tang og pandekager i pinsen ? - Hver dag i pinsen kl. 13.00 kan du lave din helt egen tang-pandekage og spise den med sprød blæretang og lækker havtorn marmelade som tilbehør. Bagefter kan du brænde de optjente kalorier af ved at slå dig løs på den store legeplads eller i den spændende oplevelseszone "Havet in Action".
Oplev også Kattegatcentrets rovdyr tage en bid af havet, når dyrepasseren hver dag i pinsen fylder spanden med alt godt fra havet, og dykker ned i det 1,5 millioner liter store Oceanarium for at fodre et væld af dyr fra Kattegat. Eller hvad med at opleve dyrepasserne fodre og træne sælerne i lagunen og de store, tropiske hajer i hajtanken, der glædeligt også tager en luns af havet !
Hvis tang-pandekager ikke er en stor nok bid for dig, kan du også vælge at booke et prøvedyk i Oceanariet, der for alvor giver dig mulighed for at tage en stor bid af Kattegat !
PROGRAM I PINSEN, DEN 14.-16. MAJ:
10.00: Juhuuuu, Kattegatcentret åbner ! - Vi byder velkommen til Tangtastisk Pinse !
11.00: Sælerne hapser en bid af havet og trænes i lagunen.
13.00: Se dykkeren fodre fisk i Oceanariet - og oplev et smagfuldt Kattegat.
13.30-15.00: MUMS - pandekagebagning ! - Lav din egen tangtastiske pandekage med tang.
14.00: Vores hajer tar en bid af havet ! - Træning og fodring af de store, tropiske hajer.
14.30: Sælerne fodres og trænes igen - de fortjener en klapsalve.
16.00: Du har nu taget en bid af havet i din Tangtastiske Pinse, og vi siger tak for i dag !
Læs mere her:
www.kattegatcentret.dk/oplevelser/pinsen/
Det er hér dét sker:
Kattegatcentret
Færgevej 4
8500 Grenaa
Tlf: 86325200
Fax: 86327200
www.kattegatcentret.dk
Kilde: Kattegatcentret.
Bjarke.