|
|
Tak til
|
| |
 |  |
|
|
05/05 2023 Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp udgår bl.a. fra Sognegården i Grenaa søndag d. 13/3 kl. 11-13
Der er sogneindsamling søndag d. 13. marts kl. 11.00 bl.a. fra Sognegården i Grenaa. Man kan tilmelde dig som indsamler ved at kontakte indsamlingsleder Aksel Mortensen, Rosenbakken 15, 8500 Grenaa. Telefon 22968416 eller mail: akselsm@yahoo.dk
 Hjælpen når frem og bliver bl.a. til afgrøder.
|
Karen Østergaard-Frandsen var med Folkekirkens Nødhjælp i Cambodia og fortæller: Jeg var interesseret i med mine egne gamle øjne at se, hvad vore penge bruges til bl.a. i et utrolig hårdt ramt og ødelagt land som Cambodia. Derfor tog jeg med Folkekirkens Nødhjælp derover i november 2015. Og jeg oplevede, at vore pengegaver bliver til virkelig stor gavn. Vi tog rundt i landet og besøgte vidt forskellige projekter af hjælpearbejde. Et eksempel: Vi besøgte en 38-årig kvinde med tre børn. Hun har aldrig gået i skole, men vil gøre alt for at give børnene en god fremtid. E. Chean har af Folkekirkens Nødhjælp lånt 1400 kr. uden renter i 1½ år. Langt ude på landet har hun bygget et lille skur med to vægge, nogle stolper og et gammelt bliktag. Her bor den lille familie, og her driver hun en mini-butik med proviant. Udenfor er bålplads som køkken. Der er ingen elektricitet eller vand. Men et lille batteridrevet fjernsyn og en mobiltelefon har hun opnået at tjene til. Lånet er betalt tilbage nu, så børnene skal have skoleuniformer og mere varieret kost. E. Chean har lært at regne, så hun kender pengenes værdi. Er det da ikke vidunderligt, at vi kan være med til at hjælpe de, som har det så elendigt og gerne vil opleve et bedre liv. Nu, hvor regeringen fra i år sparer hårdt på Ulandshjælpen er der ekstra meget brug for at Folkekirkens Nødhjælp træder til og får mange penge i indsamlingsbøsserne.
Med venlig hilsen Karen Østergaard-Frandsen.
Indsamlingen udgår herfra kl. 11:
Sognegården Grenaa
Nørregade 1
8500 Grenaa
Tlf: 86321415
www.grenaasogn.dk
Kilde: Sognegården Grenaa.
Bjarke.
|
|
|
|
Tak til
|
| |
 |  |
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|