Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fernisering pÃ¥ Michael Illo´s kunstudstilling i Pavillonen fredag d. 17/4 kl. 17

Oplev denne eksklusive kunstudstilling i Pavillonens Foye med værker af den professionelle billedkunstner Michael Illo, som også er trommeslager i The Sandmen. Han vil være til stede ved ferniseringen fredag d. 17. april kl. 17.00, så her vil det være muligt at få en snak med kunstneren. Der er fri entre og der serveres et glas vin. Udstillingen strækker sig til d. 3/5.


Maleri af Michael Illo.
Eksklusiv udstilling:
For første gang nogensinde udstiller Michael Illo i Jylland, og kommer i den forbindelse til Pavillonen i Grenaa. Michael Illo´s kunst er endnu ikke sÃ¥ udbredt, sÃ¥ Pavillonens personale er derfor endnu mere stolte over at have hans kunst hængende.

Jesper Jul, leder af Pavillonen, udtaler:
"Vi er meget glade for at kunne præsentere Michael Illos Jyllands-debut som billedkunstner. Michael har i det stille udviklet sig som billedkunstner uden for offentlighedens søgelys til et meget interessant niveau, og er nu parat til det offentlige øje i Jylland. Samtidig passer Michaels mix af den rå musik og billedkunsten rigtig godt til Pavillonen som bredt favnende Kulturhus".

Udstilling som oplæg til koncert:
Udstillingen ligger i naturlig sammenhæng med The Sandmens koncert i Pavillonen d. 30. april kl. 20.00.

Kunsten:
Michael Illo er en Københavnsk maler og musiker. Han har spillet musik siden slut 70´erne og blandt andet startet The Sandmen. I en Ã¥rrække for 20 Ã¥r siden boede Michael Illo pÃ¥ et nedlagt Københavnsk skibsværft sammen med en masse billedkunstnere. Det var et meget inspirerende miljø med en masse kunst der pegede i forskellige retninger. Illos billeder er oftest meget figurative, og gerne udsmykket med tegn og symboler, som kommenterer og fortæller historien. Han betragter selv malerierne som underjordiske, og den skjulte og mytiske virkelighed før virkeligheden er hans kilde og kæphest.
Malerierne er også ofte en kommentar til tiden i den lidt omvendte forstand: Fortidens syn på fremtiden."

Musikken:
Michael Illo var med helt fra starten i The Sandmen. Denmarks bedste Rockband, som mange betegner dem, blev dannet i København i 1985. Michael Illo har været fast trommeslager i bandet siden begyndelsen i 1985 til opløsningen i 1995, og igen ved gendannelsen i 2003. Med The Sandmen har Michael Illo spillet på legendariske klubber i USA, og har hovedsageligt kun spillet engelsksproget. The Sandmen er kendt for hits som 5 minutes past loneliness og House in the Country. I 2014 udgav de det anmelderoste album Den bedste dag, som er det første og hidtil eneste album på dansk.

Deres titler er:
The Sandmen (Garden Records, 1987)
Western Blood (Garden Records, 1988)
Western Blood (US version) (A&M, 1989)
Gimme Gimme (Garden Records, 1990)
Sleepyhead (EMI, 1992)
Live (EMI, 1993)
In The House Of Secrets (EMI, 1994)
Beauties and Beasts (Best of + rarities) (EMI, 2003)
White Trash Red Front (EMI, 2006)
Shine (EMI, 2008)
Live In Copenhagen (NMS, 2012)
Den Bedste Dag (Universal, 2014)

Michael Illo har deltaget i flg. udstillinger:
Starving Artists
Bomhuset
A-huset
Artifact
Galleri Hegnhøj & Blyme

Hans soloudstillinger har været:
Galleri Gabr
Oxholm Gallery
Diskografi The Sandmen

Det er hér udstillingen vises:
Foyeren
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Telefon: 86321633
Fax: 86321354
E-mail: kulturhuset@pavillonen.dk
Web: www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam