Tak til
 






  
05/05 2023

Delta Blues Band spiller sprællevende blues i Kulturministeriet i Ebeltoft fredag d. 24/10 kl. 20.30

Delta Blues Band har 45 års på bagen, men er stadig sprællevende blues som alle elsker det. De er Skandinaviens ældste bluesband og gjorde sensationelt comeback ved Copenhagen Blues Festival i 2008. Bandet anses som nogle af de vigtigste grundlæggere af blues-scenen i Danmark tilbage i 1960´erne. I den senere udgave som Delta Cross Band fik de kæmpe succes i firserne. I forbindelse med Copenhagen Blues festival 2008, mente de gamle drenge, at det kunne være sjovt at samle bandet igen, idet det da var 40 år siden, det hele startede.


Delta Blues Band.
I spidsen for dette topprofessionelle og godt sammentømrede band der leverer solid og afvekslende bluesmusik står Danmarks Mr. Blues: Troels Jensen, velklingende og krydret vokal, guitar og klaver ! - Mundharperne spilles af mesteren selv: Jørgen Lang. Bag trommerne finder man den erfarne og vidt berejste Asmus Jensen. På bas og vokal, møder man den navnkundige og meget benyttede session-musiker Knut Henriksen. Og på guitar har man fundet Troels Jensens gamle ”sideman” siden 68 og frem: Thomas Puggaard-Müller, der i 2008 havde sit comeback på den danske blues-scene.
Der spilles solid, velspillet og meget kompetent musik, der kommer langt ud i alle kroge af bluesmusikken. Lige fra det blide akustisk inspirerede hen over det mere rå og upolerede til noget meget ”Funky Stuff” samt en hel del nærmest lyrisk ny-fortolkning af gamle klassikere.

Entré:
150 kr. - Dog kun 120 kr. for medlemmer. Billetter kan købes forud hos Turistkontoret, tlf. 86341400 eller online på www.billetto.dk/delta

Det er hér dét sker:
MINISTERIET
Ebeltoft Kulturhus
Nørre Allé 4
8400 EbeltoftTlf: 86340033
info@ebeltoftkulturhus.dk
www.ebeltoftkulturhus.dk

Kilde: Kulturministeriet i Ebeltoft.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam