Foredrag om de ældste Helboeres liv for 6000-7000 år siden i Aktivitetshuset i Ebeltoft tirsdag d. 8/4 kl. 19-21
Kom og oplev seniorforsker Søren H. Andersens foredrag om vore forfædres liv på Helgenæs. - I slutningen af ældre stenalder i Ertebøllekulturens tid var Vængesø på Helgenæs en lille havbugt. Området var beskyttet fra, men alligevel med en åbning ud til det åbne hav (Ebeltoft Vig). På bugtens små øer og langs strandbredder slog Ertebøllefolket sig ned og udnyttede den rige, omgivende natur – især havet. Bopladsernes fund af redskaber, våben og måltidsrester (knogler) viser, at disse mennesker har været fiskere og havjægere i en hidtil ukendt målestok: Fisk, sæler, småhvaler har været vigtige dele af kosten, men også fangst af store hvaler har datidens fangere ikke gået af vejen for !
 Kraniefund.
|
Alt dette er helt ny viden, og endvidere er der (også som noget helt nyt) fundet rester af hytter samt begravelser med fiskerfolket selv. Én af stenalderfiskerne bar også spor efter vold: Et voldsomt øksehug i panden og et pileskud i brystet !
Foredraget er arrangeret af Museum Østjylland i samarbejde med Syddjurs Folkeuniversitet.
Pris:
150 kr. Tilmelding og betaling skal ske til
www.syddjurs-folkeuniversitet.dk
Kontaktpersoner (ikke for tilmelding):
Jette Hvidkjær, tlf. 20476346.
Birthe Damgård Nielsen, tlf. 29476833.
Det er hér dét sker:
Aktivitetshuset
Festpladsen
Nørreallé 4
8400 Ebeltoft
Tlf: 87535667
Kilde: Syddjurs Folkeuniversitet.
/Bjarke.