Bjergbestigeren Bo Belvedere Christensen fortæller på Ørum Bibliotek om bestigning af Mount Everest – uden iltflasker - mandag d. 26/8 kl. 19
Denne aften kommer en af Danmarks mest rutinerede bjergbestigere, Bo Belvedere Christensen til Ørum Bibliotek for at fortælle om sit forsøg på i maj 2013 at nå toppen af verdens højeste bjerg Mount Everest. - "Everest, kan ikke undgå at inspirere og udfordre en bjergbestiger. For nogle bliver det et must at forsøge på dette bjerg", fortæller Bo Belvedere Christensen . "Mange vælger at bruge alle til rådighed værende midler for at komme op på verdens tag, men jeg har i mine tre forsøg på Everest valgt ikke at bruge iltflasker og har endog i mit seneste forsøg undladt at lade de lokale sherpaer hjælpe med at bære mine lejre og mit udstyr op ad bjerget”. - Bestigningen gik tilmed af den vanskelige rute fra nord; altså fra Tibet.
 Bestigning af Mount Everest.
|
Mange har efterhånden været på Mount Everest, men her kan du møde en dansker, som ikke har ønsket at gøre sit top-forsøg på den nemmeste måde.
Hør hvordan kroppen presses til det yderste i forsøget på at nå toppen i 8848 meters højde, hvor kun en tredjedel af iltmængden ved havets overflade resterer.
Foredraget er naturligvis ledsaget af masser af flotte billeder, så der skulle være gode muligheder for at få set verden lidt fra oven. - Måske kan Bo også give et godt svar på spørgsmålet: ”Hvorfor bestiger man bjerge”?
Entré:
50 kr. - Billetter kan købes på Ørum Bibliotek eller online her:
www.place2book.com/da/choose_ticket_sales
_workflow?seccode=9396e1255a
Det er hér dét sker:
Ørum Bibliotek
Ørum Aktivcenter
Skolebakken 43
8586 Ørum Djurs
Tlf: 87793030
www.norddjurs-biblioteker.dk
Kilde: Ørum Bibliotek.
/Bjarke.