Tak til
 






  
05/05 2023

Rasmus Walter giver koncert i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa torsdag d. 18/4 kl. 20

Rasmus Walters nye single Endeløst var P3´s Ugens Uundgåelige i uge 46. - Rasmus Walter debuterede som solist i foråret 2011, hvor han udsendte sin meget roste dansksprogede debut med førstesinglen "Dybt vand". Efter 1½ år har han nu udgivet sit andet soloalbum. - På den nye plade har Rasmus imidlertid allieret sig med udefrakommende producerkræfter, og albummet er blevet til på en måneds intensive indspilninger i august i Medley-studierne med Søren Mikkelsen ved roret som med-producer.


Rasmus Walter.
Før Rasmus kastede sig over solokarrieren, kunne man i knap et årti opleve ham som frontfigur i bandet Grand Avenue. Gruppen nåede at udgive fire engelsksprogede albums og havde en enkelt P3´s Uundgåelige tilbage i 2007 (The Outside), inden de for nogle år siden besluttede sig for at holde en pause på mere eller mindre ubestemt tid.
Rasmus´ lyst til at tage solospringet har dog ligget og ulmet siden Grand Avenues første udgivelse, hvor han hurtigt fandt ud af, at han havde langt flere idéer og mere musik i hovedet, end der kunne realiseres gennem bandet. Jo mere der blev lagret, jo klarere blev det, at der lå en soloplade og ventede et sted under overfladen.

At Rasmus Walter kastede sig over det danske begyndte som lidt af en tilfældighed, da hans tvillingebror Anders, der er illustrator, bad ham om at skrive et dansksproget nummer til sin tegneserie. Den udfordring viste sig at blive afgørende for Rasmus, og han opdagede hurtigt mulighederne ved at udtrykke sig på dansk i stedet for på engelsk. Anders Walter instruerede også videoen til Rasmus´ første solosingle, "Dybt vand" og står også bag videoen til den nye single, "Endeløst".

Entré:
Billetpris i forsalg er 130 kr.
Billetpris på aftenen er 155 kr.

Det er hér dét sker:
Pavillonsalen
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Telefon: 86321633
Fax: 86321354
Mail: kulturhuset@pavillonen.dk
Web: www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam