|
|
Tak til
|
| |
 |  |
|
|
05/05 2023 Påsken synges ind i Ørsted Kirke onsdag d. 20/3 kl. 19.30
”Vi synger Påsken ind” er en musikgudstjeneste i stil med ”Vi synger julen ind” med vekslende korte tekstlæsninger, fællessalmer, musikalske indslag af kor, solister og orgel. - Vi gennemlever denne aften passionstidens og påskens drama i ord og musik fra Palmesøndag, hvor Jesus drager ind i Jerusalem i et sandt triumftog, hans voldsomme reaktion på det ”supermarked”, man har ladet opslå på Tempel-pladsen, hans sidste måltid sammen med disciplene, Skærtorsdag, og det efterfølgende forræderi og arrestationen i Getsemane Have. Dernæst følger torturen, forhånelserne og korsfæstelsen Langfredag og endelig opstandelsen Påskemorgen.
 Påsken.
|
Det er blevet en fast tradition i Ørsted Kirke at markere Påsken ved en sådan musikandagt i Kirken, ligesom det er tilfældet med ”Vi synger Julen ind”. Påsken er jo, når alt kommer til alt, den største højtid i kirkeåret, selvom den står lidt i skyggen af juletiden, der jo lægger mere op til fest og familiehygge i den mørke vintertid. Men Påsken og opstandelsesbudskabet, som bringer håb om nyt liv efter mørke tider, hvor lyset tager til og naturen vågner op af sin vinterdvale, kan vel bringe glæden til live i os alle efter en lang vinter.
Så kom og syng med på de kendte påskesalmer, og vel mødt i Ørsted Kirke onsdag d. 20. marts kl. 19.30.
Det er hér dét sker:
Ørsted Kirke
Kalkærsvej 1
8950 Ørsted
www.oerstedkirke.dk
Kilde: Ørsted Kirke.
/Bjarke.
|
|
|
|
Tak til
|
| |
 |  |
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|