Tak til
 






  
05/05 2023

Foredrag om at "Undgå stress" på Rønde Bibliotek torsdag d. 1/11 kl. 19-21

Foredraget holdes af forfatter, life- og businesscoach Susanne Møberg og er især for særligt sensitive mennesker hvor nervesystemet er mere fintfølende, og indtryk opleves væsentligt stærkere og bearbejdes dybere, end hos flertallet. Som særligt sensitiv registrerer man de finere nuancer i stemninger og i andre menneskers sindstilstand - man fornemmer hurtigt, hvordan andre har det. - Det sensitive karaktertræk indeholder potentialet til at leve et godt og meningsfyldt liv fyldt med glæde og kærlighed. Men for særligt sensitive mennesker kan det være en stor udfordring, at man hurtigere føler sig overstimuleret, udmattet og stresset – i en sådan grad, at det kan ødelægge livskvaliteten, humøret og helbredet.


Susanne Møberg.
Alle mennesker bliver overstimulerede, udmattede og stressede - men hos særligt sensitive mennesker sker det både hurtigere og oftere, fordi der ganske enkelt skal mindre til, før det sker.

Foredraget giver dig en større forståelse for dit karaktertræk og de udfordringer, det kan give. Du får enkle og konkrete redskaber til, hvordan du kan skabe en dagligdag med de bedste betingelser for større indre ro og større overskud – både privat og på jobbet.

Foredraget tilbydes i et samarbejde mellem Rønde Bibliotek og FOF.

Susanne Møberg er certificeret life- og businesscoach hos Sofia Manning.
Siden 1993 har hun arbejdet i eget firma som billedkunstner, forfatter, underviser og foredragsholder.
Hun er forfatter til bøgerne ”Mindfulness for særligt sensitive mennesker”, ”Mod til selvværd – især for særligt sensitive mennesker”, ”Er du også særligt sensitiv?”, ”Mal med intuition”, ”Intuition & Handlekraft”, ”Kærlighed & Selvværd”, ”Glad & Tilfreds – med coaching”.
Bøgerne kan alle lånes på Syddjurs Bibliotek!
Læs mere om Susanne Møberg på www.moeberg.dk

Entré:
95 kr. - Billetter købes på Rønde Bibliotek på tlf. 87535160, eller på FOF´s hjemmeside www.fof-djursland.dk eller på FOF´s tlf. 86325588.

Der sælges rødvin og juice i pausen.

Der er kun få billetter tilbage!

Det er hér dét sker:
Rønde Bibliotek
Skolevej 12-14
8410 Rønde
Tlf: 87535160
http://bibliotek.syddjurs.dk

Kilde: FOF-Djursland og Rønde Bibliotek.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam