Tak til
 






  
05/05 2023

Kino’s program

grenaa bladet: Grenaa Kino’s program i indeværende uge byder blandt andet på den stærkt omdiskuterede Mel Gibson-film om de sidste 48 timer i Jesu liv. »The Passion Of The Christ« er filmens titel, og de lidelser, som Jesus udsættes for er udpenslet i en grad, som aldrig før er set på film.

Ikke desto mindre er en bred anmelderskare enige om, at der er tale om en meget stærk film, som næsten tåler betegnelsen »mesterværk«. En tju-bang-film fra Lasse Spang Olsen (I Kina Spiser De Hunde med flere) er også på Kino’s program. Her kan man se Kim Bodnia i hovedrollen som »Den Gode Strømer« med den lidt alternative moral. I andre roller ses folk som Robert Hansen og Aqua-drengen René Dif, som dermed debuterer på spillefilm. Sidste udkald for at se »Når Du Mindst Venter Det« - om kærlighed i en moden alder - med blandt andre Jack Nicholson og Diane Keaton på rollelisten - er torsdag den 29. april. Denne dag kører Kino i øvrigt også en særforestilling af denne film for Ældre Sagen/HK Seniors medlemmer.
Dagen efter - fredag den 30. april - er Kino blandt de biografer i Danmark, der kan lokke med en Danmarkspremiere på »Starsky And Hutch« - en pastiche over en gammel, amerikansk 70’er kriminal-TV-serie, og i hovedrollerne finder man i bedste 70’er stil med stort hår og mega-svaj i bukserne, Ben Stiller og Owen Wilson. Der skulle ikke være sparet på de humoristiske indslag.

Kilde: grenaa bladet

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam