Tak til
 






  
05/05 2023

Ebeltoft-virksomhed kåret som Østjyllands bedste arbejdsplads!

grenaa bladet: Tekstilvirksomheden Kvadrat i Ebeltoft blev under et show i Musikhuset i Århus for nylig kåret som vinder af TV2 Østjyllands konkurrence »Østjyllands Bedste Arbejdsplads«.

– Kvadrat tænker ikke kun på tallet på bundlinien. Virksomheden er drevet af en glæde ved sine produkter, og den bekymrer sig om sine ansatte. På den måde får den tilfredse kunder og glade medarbejdere, og netop det giver i sidste ende en god økonomi, siger erhvervsmanden Lars Kolind, der var formand for dommerkomiteen i konkurrencen »Østjyllands Bedste Arbejdsplads«.
Lars Kolind og de øvrige dommere i TV2 Østjylland’s konkurrence valgte Kvadrat ud af et felt på i alt 170 østjyske arbejdspladser. Ti virksomheder var udvalgt til at deltage i finaleshowet i Musikhuset i Århus, men de fem dommere valgte i sidste ende den familiedrevne Ebeltoft-virksomhed som vinder.
Inden vinderen blev fundet, havde dommerne besøgt de ti virksomheder, der deltog i finaleshowet under overværelse af flere hundrede medarbejdere. Og dommerne var ikke i tvivl om, at Kvadrat skilte sig ud:
– Man skal ikke være på virksomheden i mere end to minutter for at se, at det er et godt sted at være, siger Lars Kolind.
Andenpladsen i konkurrencen gik til Lokalcenter Viby i Århus, mens Kvickly i Odder blev tildelt en tredjeplads.

Kilde: grenaa bladet

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam