Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Studerende fra pædagog-seminariet i Grenaa bød på H. C. Andersen-show!

Grenå Bladet:
Cirka 20 merit-studerende fra Jydsk Pædagog Seminarium i Grenaa omdannede tirsdag i sidste uge seminariet på Sønderport i Grenaa til et veritabelt H. C. Andersen sanse-show.



Der var tale om en flok 2. års studerende, der var ude i deres første store projekt-opgave. Projektet hedder »Æstetisk produktion og læring«, og strækker sig over 10 uger. Det lyder af meget, men man skal lige huske at tage højde for, at der er tale om deltids-studerende, idet de på 2. og 3. år af uddannelsen kun er på seminariet to dage om ugen. De tre øvrige af ugens hverdage passer de studerende typisk et job på en pædagogisk arbejdsplads.
Men der er under alle omstændigheder blevet knoklet med det æstetiske projekt, der skal munde ud i en gruppe-rapport, hvor de studerende skal belyse, hvordan de har inddraget æstetik i deres projektopgave, og hvordan man i det hele taget kan bruge æstetik på det pædagogiske område. Bestået eller ikke-bestået lyder dommen fra lærerne i den forbindelse.
Men tilbage til selve udstillings-dagen, hvor fire forskellige grupper skulle få deres respektive arbejde/arbejder til at gå i en højere enhed. Der er blevet arbejdet i fire grupper, og alle fire med H. C. Andersen som tema - herunder ikke mindst eventyret om »Kejserens nye klæder«, som dramagruppen opførte for dagens gæster. En kogebogs-gruppe havde under samme tema lavet en hel kogebog med opskrifter på madretter, der har det til fælles, at de alle sammen hedder noget, som IKKE er en ingrediens i retten. Man finder jo ikke H. C. Andersen inde i en H. C. Andersen-kage. Eller en skipper i skipperlabskovs med videre...
En dekorationsgruppe havde sørget for udsmykningen, der strakte sig over hele tre etager på JPS i Grenaa. Tegninger, eventyr, dukker, omskrevne eventyr, draperinger med stof og lignende fyldte store dele af seminariet denne dag, der således stod på den anden ende. En koordinationsgruppe sørgede for, at der var en rød tråd - ikke kun i fysisk forstand med rød vejviser-tape gennem hele udstillings-arealet på seminariet - men også i betydning af sammenhæng mellem de forskellige elementer i udstillingen.
— Vi har været igennem en læreproces, hvor vi har skullet få check på begrebet æstetik. Det vil sige det at opleve med hænderne eller sanserne, og derfra omsætte til tanker, følelser og form. Vores slogan er »Indtryk udtrykt via aftryk«, og det lyder måske lidt flagrende, men det handler basalt set om at formidle noget æstetik videre til andre. Æstetik og kunst er for alle. Det skal blot ind i en sammenhæng og en tidsramme, hvor det kan fungere overfor den gruppe, man gerne vil formidle æstetikken til, fortæller Marian Torntoft fra koordinationsgruppen.
Æstetik og kunst er således ikke kun et finkulturelt fænomen, men noget der sagtens kan stortrives på gul stue i børnehaven såvel som på en institution for psykisk handicappede med videre.
— Og så har det for os personligt været en utrolig oplevelse at starte ud med et projekt uden at kende resultatet på forhånd. At se tingene tage form og vokse ud fra ens idégrundlag. Det er en god læringsproces, som vi helt sikkert vil kunne bruge i mange sammenhænge fremover, supplerer Bettina Jensen, der også er med i koordinationsgruppen bag æstetik-projektet, der udover de medstuderende på seminariet, lærergruppen og personalet i øvrigt, også havde besøg af 9. A. fra Vestre Skole i Grenaa. Foruden de studerendes familier, der senere på eftermiddagen også blev udsat for et H. C. Andersen-sanse-bombardement.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam