Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Åbent hus på 10. Klasse-Center

Grenå Bladet:
Torsdag d. 29. januar fra kl. 16.00 til 20.00 inviteres alle interesserede unge og deres forældre til et Åbent hus-arrangement på 10. Klasse-Center Djursland - Stadion Allé 5 i Grenaa.


Skolens nye og reviderede informationsfolder er netop udkommet og omdeles til alle gæster.
Kl. 17.00 og kl. 19.00 er der åbent i Info-Caféen, hvor skolevejlederne og ledelsen uddyber tilbudene til det kommende skoleår.
— I caféen fortæller vi om linietilbud, obligatoriske fag, tilbuds- og valgfag, herunder eventuelle andre prøveformer, brobygning, obligatorisk selvvalgt opgave, studievejledning, praktikmuligheder, studieture, elevdemokrati med mere, fortæller skoleleder Lissi Pedersen.
Som noget nyt vil skolens kreative linie fra det kommende skoleår blive udbygget med en »film- og mediegren«, som i perioder af skoleåret vil fordybe sig særligt i denne genre såvel teoretisk som praktisk. Det nye tilbud hænger nøje sammen med de IT-tekniske muligheder, som skolen efterhånden kan tilbyde efter deltagelsen i Undervisningsministeriets landsdækkende IT-projekt.
På skolens idrætslinie vil den særlige »håndboldgren« blive videreført i det kommende skoleår. Undervisningen på den særlige »håndboldgren« vil give mulighed for at fordybe sig i denne idrætsgren i samarbejde med de lokale foreninger og eksterne gæstetrænere.
Desuden vil valgfagene fortsat være samlet i to hovedgrupper: X-tra og P-fag, hvor X-tra giver mulighed for særlig fordybelse i hovedfagene dansk, matematik og engelsk samt lektiehjælp, mens P-fagene kan være musik, drama, dans, mere idræt, multimedie med mere. Endelig fortsætter skolen det spændende IT-samarbejde med IT-firmaet Fronter, således at alle unge via skolens læringsportal får et solidt kendskab til at arbejde med IT som en integreret del af undervisningen og vejledningen.
Gæsterne vises rundt af skolens unge og forældre, mens faglærerne vil besvare spørgsmål på »fagstandene«. Følgende fagområder præsenteres: engelsk, tysk, fransk, dansk, matematik og fysik. I klasserne vil hver linie - erhverv - international - kreativ og idræt præsentere netop deres særpræg med aktuelle udstillinger, eksempler på projekter og opgaver.
Ligeledes vil der mulighed for at hilse på skolens bestyrelse.
— Vi håber, at rigtigt mange vil kigge forbi - eventuelt også på www.10kcd.dk, slutter Lissi Pedersen.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam