Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

2003 blev ikke et år uden uheldige politiske tiltag!

Grenå Bladet:
Vi har nu sagt farvel til år 2003, og det nye år er begyndt. Som byrådsmedlem kan jeg ikke lade være med, at skue tilbage for at se hvad vi egentlig har opnået i det forgangne år.


År 2003 var året hvor et socialistisk flertal i byrådet vedtog en helt unødvendig skattestigning både på indkomst og på fast ejendom.
Det var året hvor Smykkemuseets bestyrelse kørte rundt med byrådets medlemmer i manegen, og fik den ene bevilling efter den anden vedtaget, så man fortsat kunne køre sin hobbyvirksomhed for skatteydernes penge.
Det var året hvor et socialistisk flertal helt unødvendigt lukkede to velfungerende børnehaver i stedet for at neddrosle andet sted, så Søren Kanne Skolen havde ekspansionsmuligheder.
Det var året hvor byrådet, helt uden grund, vedtog at betale 600.000 kr. til et boligselskab for oprydning af en tilsvinet byggegrund samt et lignende beløb til dækning af en rundkørsel, som ellers skulle betales af en forretningskæde - dette gøres i andre købstæder.
Men det var også året hvor Dansk Folkeparti fik gennemført mange af sine forslag til budget 2004. Dog skal der tilføjes, at forslagene blev fremsat til budget 2003, men den-gang blev jeg latterliggjort og man fortalte med faderlige miner, at sådanne spareforslag var helt uladsiggørlige. Men om ikke de gamle partier tog Dansk Folkepartis spareforslag op til dette års budgetforhandlinger som egne ideer og fik dem vedtaget. Ganske godt gjort og jeg gratulerer.
Dansk Folkeparti er i året der svandt blevet angrebet meget i læserbreve af mindre lødige personer, som i mine øjne tilhører gadens parlament. Ved nærlæsning af disse ubehjælpelige læserbreve, som både mangler budskab, korrekt dansk og politisk tæft, kan man godt mistænke socialdemokraterne for at have en finger med i spillet, idet der i disse angreb bliver refereret til konkrete ting og fakta, man kun kan skrive om dersom man selv har været til stede under debatten, hvilket ikke er tilfældet i det her nævnte. I det hele taget har socialdemokraterne i det forgangne år ikke vist evne og lyst til samarbejde med Dansk Folkeparti. Man har ikke ville modtage den fremstrakte hånd, der er blevet givet. Man anser stadig Dansk Folkeparti for »ikke stuerene«, hvilket med garanti vil besværliggøre samarbejdet i det nye år.
Hvad kan vi i Grenaa forvente os i år 2004? Ja, trods en skattestigning kan vi forvente, at det lagte budget ikke holder en meter. Vi kan med socialdemokraterne i førerposition forvente nye lukninger af børnehaver, vi kan forvente nedskæringer på ældreområdet og for de svagest stillede og vi kan forvente virksomhedslukninger - især inden for detailhandel.
Det er dystre og mørke udsigter, men efter mine bedste overbevisning bliver min spådom nok rigtig, dersom man ikke begynder at arbejde mere tværpolitisk og lytte lidt mere til de partier, der kun er repræsenteret i byrådet med et enkelt mandat.
Med disse negative ord tillader jeg mig dog at tro på, at år 2004 kan blive et godt år dersom man vil det og dersom man har evne til samarbejde på tværs i byrådssalen. Godt nytår!

Byrådsmedlem og formand for
DF i Grenaa
Bent Andersen
Havnevej 53, 8500 Grenaa

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam