Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Chefens jobdøgn

Grenå Bladet:
- er overkriften på en igangværende artikelserie i Berlingske Tidende. Her følger man nogle af dansk erhverslivs »tunge drenge« for derved at afdække og belyse, hvorledes en arbejdsdag for dette folkefærd ser ud. Fredag den 19. december er en kvinde af lokal oprindelse i fokus i denne artikel-serie.


Der er tale om den 50-årige Sys Rovsing Koch, der er født i Villersø ved Grenaa. Hun er datter af tidligere gårdejer Ejnar Rovsing, Valmuevej 34 i Grenaa.
Sys Rovsing Koch er i dag partner i landets største advokatfirma, Bech-Bruun Dragsted. Er desuden formand for Advokatrådet. Hun er cand. jur. fra Århus Universitet og gennem en årrække partner i advokatfirmaet Norsker og Jacoby. For godt et år siden kom hun til Bech-Bruun Dragsted, der som nævnt er landets største advokatvirksomhed. Hendes primære specialer er privat-ret og bo-behandling. Hun er gift med den forhenværende socialdirektør i Roskilde Amt, Anders Koch, og har tre børn, hvoraf de to ældste også er jurister.
Til Berlingske Tidende udtaler hun, at arbejdet er et kald for hende. Hun holder meget af den menneskelige kontakt med både kolleger, klienter og venner, men gør sig også store anstrengelser for at prioritere tid til den private sfære. Det betyder, at hun somme tider står op kl. 04.00 om morgenen for at få dagen til at hænge sammen både arbejdsmæssigt og privat.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam