Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

HELE LANDET:Debat: Om ældrepolitikken

Else Winther Andersen roser naturligt nok sin egen regerings mange tiltag på ældreområdet, og det gør hun på følgende måde:

"Regeringen har siden november 2001 taget en lang række initiativer til gavn for vores ældre medborgere i Danmark.
Der er hele 13 konkrete initiativer og resultater, der har været med til at give de ældre en mere rig tilværelse.
Hele ældreområdet har fået et løft på årligt 500 millioner kroner.
Ventetider i hospitalsvæsenet rasler ned. Da de ældre i høj grad er brugere af denne sektor, kommer det de svageste ældre direkte til gavn.
Demensområdet er ved at få et løft, regeringen er ydermere på vej med en demens-handleplan, som indeholder blandt andet en tidligere udredning om evt. medicinsk behandling af demens.
Der er for indeværende år afsat flere penge til demens-boliger.
Der bliver de kommende år bygget ekstra mange ældreboliger.
Der er indført lovgrundlag for erstatningsbesøg i kommunerne, når hjemmehjælpen udebliver.
Der er sikret efterlevelsespension ved dødsfald.
Der er sat 22 millioner kroner af til en forebyggende sundhedsmæssig indsats, blandt andet idræt for ældre.
Der er sat penge af til etablering af akutpladser, som skal lette overgangen mellem hjem og hospital.
Der er indført frit valg af plejehjem og boliger, som betyder, at ægtefællen også kan flytte med.
Der er indført en ledsageordning for handicappede, der bliver ældre.
Der er indført frit valg af hjemmehjælp og af pleje.
Der er gennemført en målrettet ældreydelse for økonomiske dårligt stillede folkepensionister
Så sent som i forrige uge kunne vi gennemføre første-behandlingen af regeringens forslag om en supplerende ældreydelse til de økonomisk svagest stillede ældre.
Ydelsen er på 5.100 kroner og gives til dem, der stort set ikke har andet end deres folkepension som økonomisk grundlag. Betingelsen er derudover, at man ikke har mere end 54.000 kr. i likvid formue.
Forslaget blev desværre ikke støttet af Socialdemokratiet.
Selv om der efter år 2010 bliver stadig flere ældre, så ser Venstre optimistisk på udviklingen. Vi kan se, at fremtidens ældre vil have sparet langt mere op til deres alderdom end nutidens ældre.
Rapporten om de ældres vilkår viser, at i år 2018 vil 93% af alle pensionister være ATP-dækket, og rigtigt mange vil have forskellige pensioner herudover.
Det er derfor klart, at på længere sigt vil behovet for en målrettet økonomisk håndsrækning til økonomisk dårligt stillede pensionister kun i meget ringe omfang være til stede.
Så det samlede billede er, at nutidens pensionister ikke opfatter sig selv som en økonomisk svag gruppe. Vi kan føje til, at fremtidens pensionister i meget høj grad bygger pensioner op for en aktiv alderdom.
Det er selvfølgelig nutidens politikeres opgave at sørge for, at der fortsat er en tilgang af arbejdskraft og arbejdspladser således, at der også er en produktion om 10 og 20 år til at levere ydelserne til disse meget efterspørgselsstærke pensionister.
Så der findes ikke en generel sammenhæng mellem at være gammel og at være svag. Billedet af nutidens og fremtidens pensionist som svag er misvisende og må afvises.
I det hele taget burde vi i vor politik tage udgangspunkt i de stærke sider, som vi alle besidder.Debatten i dag er lidt bagvendt, for den tager udgangspunkt i det enkelte menneske som "svagt".
Efter Venstres opfattelse skal udgangspunktet være, hvordan vi får en politik, som hjælper borgerne med at udvide og fremelske deres styrkesider frem for deres svage sider."
Skrevet af et lokalt folketingsmedlem, Venstres Else Winther Andersen, i Randers Amtsavis

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam