Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny Golf på de danske veje

Grenaa Bladet:
Volkswagen Golf sætter nye standarder og har allerede vundet flere priser Den nye Volkswagen Golf blev i weekenden den 15.-16. november introduceret hos de danske Volkswagen-forhandlere, der melder om velbesøgte Åbent hus-arrangementer og stor købelyst blandt gæsterne.


Lokalt foregik det hos Grenaa Bilhus på Treknaten i Grenaa. Både Golfs store fanskare og de danske forhandlere har set frem til mødet med denne femte generation af succesmodellen, som snart har tredive år på bagen, men er i bedre form end nogensinde. Designmæssigt er den nye Golf genkendelig og umiskendeligt en Volkswagen. Derimod er bilens teknik helt ny og skelsættende for biler i klassen, der er opkaldt efter Golf. Den har fået mere plads til passagererne, er mere sikker og kører endnu bedre end de over 22 millioner eksemplarer af tidligere Golf-generationer, der allerede er solgt til kunder i hele verden.
Knapt var den nye Golf kommet på gaden i hjemlandet Tyskland, før den blev tildelt eftertragtede anerkendelser. Sammen med Volkswagen Touran vandt den »Goldene Lenkrad 2003«, Det Gyldne Rat, som uddeles af magasinet »Bild am Sonntag«, der har 2,3 millioner læsere. Kåringen blev foretaget af en 21 personer stor jury, sammensat af bilteknikere, motorsportsspecialister og andre udvalgte. Blot en uge senere opnåede Golf endnu en førstepris, nemlig »Auto Trophy«-biltrofæet. Det er læserne af bilbladet »Auto Zeitung«, som kårer årets biler. Over 80.000 personer deltog i afstemningen.
Det er ikke tilfældigheder, der gør Golf til prisvinder. En Golf ser ud som en Golf skal. Knapper og greb i kabinen sidder dér, hvor man har brug for dem og forventer det, og kvaliteten er i top hele vejen igennem. Golf er vokset på alle leder og kanter. Længden er forøget med 55 mm og højden med 41 mm. I bredden har Golf lagt sig ud med 24 mm. Akselafstanden er samtidigt forlænget med hele 67 mm. De større mål begunstiger specielt velvoksne bagsædepassagerer. Der er også blevet mere plads til oppakningen, idet bagagerummets volumen er steget fra 320 liter til 350 liter.
Splitbagsædets og passagerforsædets nakkestøtter behøver ikke at blive fjernet for at lægge sæderne ned og derved skabe endnu større rummelighed.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam