Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hærværk mod og tyveri fra biler i Grenaa

Grenaa Bladet:
Grenaa var i forrige weekend ganske hårdt ramt af hærværk mod og/eller tyveri fra personbiler.


Det typiske mønster var, at en rude til bilen blev knust, hvorefter bilen blev tømt for højtalere, radio- og CD-afspiller med videre. Ved de biler, hvor der ikke blev stjålet noget, kan der muligvis være tale om simpelt hærværk. Det foregik altsammen natten mellem fredag og lørdag i forrige weekend, og det gik ud over personbiler, der holdt parkeret på henholdsvis Solbakkevej, Posthaven, Ågade, Åstrupvej og Ydesvej.
Samme nat blev der desuden stjålet en havetraktor til en værdi af 26.000 kroner fra en ejendom på Ørumvej i Stenvad. Den var gemt af vejen under en pressenning i haven til den pågældende ejendom, men altså alligevel udsat for tyveri.
Natten til søndag fik en personbil på Kalkværksvej i Rosmus det glatte lag. Alle bilens ruder blev smadret, sidespejle flået af og instrumentpanel ligeledes smadret. Endelig er der blevet trampet rundt på taget, så det har ikke været et kønt syn, der mødte bilens ejermand søndag morgen/formiddag.
Omkring alle disse forhold efterlyser politiet oplysninger om, hvem der har været i aktion. Det kan ske på tlf. 86 32 10 11.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam