Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stor julekoncert på søndag med Grenaa Blæserne og Per Nielsen

Grenaa Bladet:
Centersalen i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa danner på søndag den 7. december rammen om en rigtig julekoncert med Grenaa Blæserne og den kendte solo-trompetist Per Nielsen.


Koncerten går i luften klokken 14.00, og Grenaa Blæserne håber, at rigtig mange vil udnytte muligheden for opleve denne julekoncert, som er den eneste af sin art her i december måned i Grenaa.
Der er under alle omstændigheder blevet øvet heftigt op til koncerten, så publikum er sikret en rigtig god musikoplevelse, der skulle kunne bringe selv den meste arge jule-modstander i en tilstand af salig jule-eufori. Der vil dog blive spillet andet end julesange, idet der blandt andet også vil blive budt på et Beatles- og et Abba-potpourri. Grenaa Blæserne vil blive ledet af dets nye dirigent, Marianne »Trut« Hansen. Kælenavnet henfører til at hun er konservatorieuddannet trompetist - og musikpædagog for den sags skyld - og det er selvsagt ikke et skidt udgangspunkt for at lede det 35-40 mand store orkester, der er samlet sammen til lejligheden. Hun har afløst Max Kielgast på posten som orkestrets dirigent, og modtog på et pressemøde for koncerten på Det Gyldne Krus i Grenaa i sidste uge, mange rosende ord for sin indsats siden efterårssæsonens start. Så det er et veltrimmet og topmotiveret orkester, der stiller op til koncert.
Grenaa Blæserne optræder på søndag med både en rytme- og en blæser-sektion, og faktisk har arrangementet påkaldt sig så stor opmærksomhed i østjyske musikerkredse, at både musikere fra Århus og Horsens har henvendt sig uopfordret for at tilbyde deres medvirken. De pågældende musikere har da også uden at kny taget turen til Grenaa for at øve med Grenaa Blæserne her op til koncerten, der har ingen ringere end Per Nielsen - der har adskillige storsælgende CD’ere bag sig - som solist. Faktisk er han CD-aktuel, så timingen for koncerten kunne ikke være bedre.
— Vi forventer da også, at der kommer et stort publikum for at lytte med. Forsalget går strygende, så det ser lovende ud, siger Henning Stoffer fra Grenaa Blæserne.
I forbindelse med koncerten er der blevet produceret et sanghefte, et program og en plakat, og Grenaa Blæserne ønsker i den forbindelse at takke for den sponsorstøtte, som orkestret har oplevet i den forbindelse.
Det er tredje år i træk, at orkestret laver en stor julekoncert med en eller flere kendte solister i Kulturhuset Pavillonen. Første gang var med Arne Lundemann og Henning Amstrup, mens det sidste år var Kirsten Siggaard, der udgjorde koncertens landskendte ansigt. I år er det så trompetisten Per Nielsen, der har den tjans.
Sidste år trak koncerten cirka 350 personer til kulturhuset, og selv om det er mange, så håber og tror orkestret på, at der kommer endnu flere i år. Svend Larsen er igen i år konferencier.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam