Grenaa Bladet:
Torsdag den 27. november kan man opleve historiefortælleren Nis Boesdal i Voldby Forsamlingshus kl. 19.30.
Det sker som et led i Bo Jacobsens »Projekt Liv i Forsamlingshusene«, hvor man tidligere på efteråret endvidere har kunnet møde folk som Simon Rosenbaum og Jesper Klein i diverse norddjurske forsamlingshuse.
Nis Boesdals foredrag hedder med »Høtyv og hjerteblod«, og består af historier fra det gamle Danmark. Mange af dem mundligt overleverede fortællinger om underskønne møllerdøtre, grufulde galgebakker og besyndelige fødsler i dølgsmål. De gamle historier giver et godt indblik i, hvordan folk her i landet har følt og tænkt og handlet længe før vi kom til, og mange af fortællingerne er bygget op over vort fælles arvegods, urhistorierne i Bibelen om det gode og det onde. Nis Boesdal beretter om, hvordan historierne er bygget op, hvordan de flere tusinde år gamle historier lever videre i nye skikkelser og hvordan han har arbejdet med dem i radioen.
En underholdende og lærerig aften med plads til både smil og eftertanke. Der er adgang mod en entré på 50 kroner pr. næse. Denne entrépris inkludere i øvrigt såvel kaffe som kage.
Kilde:
unavngivet