Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kendt Grenaa-advokat fylder rundt

En kendt og markant personlighed i Grenaa, advokat, cand. jur. Peter Zacher Sørensen, fylder onsdag 28. maj 50 år. Peter Zacher Sørensen er medindehaver af advokatfirmaet Zacher & Andersen, Storegade 9 i Grenaa, hvor han har arbejdet i 26 år.


Peter Zacher Sørensen, der runder de 50 onsdag, har i 26 år arbejdet som advokat i Grenaa. Han giver i dette interview udtryk for stor utilfredshed med politi- og retsreformen, som han mener har medført mange gener for befolkningen på Djursland.
Af Mogens Q. Sloth

Fra sit centralt beliggende kontor på hjørnet af Storegade og Ågade med en god udsigt kan han følge bylivet i Storegade og på Torvet, og både på den måde og i kraft af sit mangeårige arbejde som advokat har han virkelig fingeren på Grenaas puls. Han kender næsten alle og ved, hvad der sker i byen af stort og småt.

»Djursland er inde i en god periode«

Udadtil er Peter Zacher Sørensen nok mest kendt som en dygtig og populær forsvarsadvokat ved større straffesager i retten, men det, han mest beskæftiger sig med, er erhvervsret, selskabsret og handel med fast ejendom. Desuden sidder han i bestyrelsen for flere erhvervsvirksomheder på egnen, så han har en god indsigt i erhvervslivets forhold.
– Efter nogle nedgangsÃ¥r efter Ã¥rtusindskiftet kan jeg tydeligt mærke, at Djursland nu er inde i en god periode, og at konjunkturerne vil fortsætte med glade tilflyttere, hvoraf jeg ser mange pÃ¥ mit kontor, nÃ¥r de skal købe hus. Mange, der tidligere har pendlet til Grenaa og omegn, har valgt at bosætte sig her, og det fortryder de som regel ikke, siger han.
Peter Zacher Sørensen fortsætter:
– Trods mange virksomhedslukninger gennem Ã¥rene er det som om, at Djursland og Grenaa i særdeleshed har en særlig evne og styrke til at klare sig ud af problemerne og komme op igen. Det har vi heldigvis set gang pÃ¥ gang.
Det er Peter Zacher Sørensens indtryk, at tilflyttere ikke kun vælger at bosætte sig på Djursland på grund af billige huse, men også på grund af store naturværdier, som de ikke får ret mange andre steder. Her tænker han bl.a. på de lange kyststrækninger med førsteklasses badestrande. Også med hensyn til uddannelsesinstitutioner og kulturlivet mener han, at Djursland er særdeles godt med.

Stærkt kritisk overfor politi- og rets-reform

Peter Zacher Sørensen er ikke bange for at skyde med skarpt, når der er noget, han er utilfreds med, og skyde med skarpt - det gør han mod den politi- og retsreform, som trådte i kraft 1. januar 2007. Det er en reform, som han mener har medført store forringelser for folk på Djursland både med hensyn til politidækning og det forhold, at næsten alle retssager nu er flyttet fra Grenaa til Randers.
– Reformen er særdeles uhensigtsmæssig for bÃ¥de borgerne pÃ¥ Djursland og dem, der beskæftiger sig med retsvæsnet. Jeg kan nævne, at jeg har været med til flere domsmandssager i Retten i Randers, hvor de to domsmænd, tre-fire vidner og forsvareren alle var her fra Grenaa-egnen, men trods dette var sagerne berammet til en retssal i Randers.
Disse dispositioner forstår Peter Zacher Sørensen ikke. Med etableringen af et retskontor (bitingsted) i Grenaa var det nemlig hensigten, at den type sager med mange lokale vidner skulle føres i Grenaa.

Frygter, at Retten i Grenaa helt lukkes

– Man har investeret store beløb i at indrette nye retskontorer og en helt ny retssal i Østerbrogade i Grenaa, men lokalerne bliver næsten ikke brugt, og der er kun Ã¥bent tre dage om ugen. Det er som om, at rettens ledelse i Randers bevidst kører retskontoret i Grenaa ned til et absolut minimum, og der er ingen tvivl om, at det er begyndelsen til en lukning af Grenaa-kontoret, siger Zacher Sørensen.
Også politimæssigt finder Zacher Sørensen det rimeligt at fremkomme med kritik.
– Vi har i Grenaa en af de mest moderne politigÃ¥rde i Danmark, men efter politireformen bliver den nu kun brugt i dagtimerne pÃ¥ hverdage. Samtidig har vi her pÃ¥ egnen mistet mange betjente med stor politimæssig erfaring og lokalkendskab, og jeg kan konstatere, at der f.eks. ikke længere er ret mange tyverisager med sigtede fra Grenaa-egnen. Jeg er sikker pÃ¥, at statistikkerne fremover vil vise et stort fald i opklaringsprocenten for forbrydelser, begÃ¥et pÃ¥ Djursland.
Efter Peter Zacher Sørensens opfattelse er der mange tegn på, at de politikere, der stod bag politi- og retsreformen, ikke vidste, hvad de havde med at gøre. Han mener, at bl.a. de tidligere politimestre ikke gjorde de nødvendige indsigelser mod de planer, der blev lagt frem.

I faderens fodspor

Peter Zacher Sørensen er født i Grenaa som søn af landsretssagfører E. Zacher Sørensen, og i en ung alder valgte han at gå i faderens fodspor. Han fandt juraen spændende, og efter studentereksamen på Grenaa Gymnasium begyndte han på jurastudiet på Århus Universitet. I studietiden var han studentermedarbejder i et stort advokatfirma i Århus.
Efter kun fire et halvt års studier blev han cand. jur. i december 1982. Straks herefter blev han advokatfuldmægtig i sin fars advokatfirma i Grenaa, hvor han i 1986 blev optaget som medindehaver. Faderen, E. Zacher Sørensen, var aktiv i firmaet til 1996. Han døde i 1999. Peter Zacher Sørensen er glad for, at han nåede at arbejde sammen med sin far i firmaet i 14 år, og at han har været med til at videreføre firmaet, bl.a. sammen med sin bror, advokat Steen Zacher Sørensen.

En alsidig forretning

Som nævnt er det mest erhvervs- og selskabsret samt fast ejendom, Peter Zacher Sørensen arbejder med i dag, men ellers betegner han kontoret som en alsidig forretning.
– Min kalender er forskellig fra dag til dag, og jeg finder det bÃ¥de interessant og spændende at beskæftige mig med mange omrÃ¥der af juraen, siger han.
I straffesager i retten er Zacher Sørensen kendt som en altid velforberedt og engageret forsvarsadvokat, der forstår at finde de svage punkter i anklagemyndighedens materiale og at bore i dem. Mange sager med ham som forsvarer er endt med frifindelse eller en betinget dom.
– Jeg kan godt li' at være forsvarer i straffesager. Det synes jeg er spændende, og det er ogsÃ¥ en god mÃ¥de at komme i kontakt med mange type mennesker.
Zacher Sørensen har møderet for både Landsretten og Højesteret.
Han har tidligere været formand for Grenaa Bevaringsforening og Junior Chamber, og han er kendt som en myndig dirigent eller ordstyrer ved større generalforsamlinger og møder.

Pulsen ned på vej hjem til Gjerrild

Privat bor Peter Zacher Sørensen i Gjerrild sammen med sin hustru, Lise Zacher Bang, der er medejer af Grenaa Fysioterapi på Nytorv. De har tre børn - en søn på 10 år, en søn, der efter sommerferien begynder at læse på Århus Universitet, og en datter, som studerer på Københavns Universitet.
Efter en ofte travl og hektisk arbejdsdag nyder Zacher Sørensen at komme hjem og slappe af i de idylliske omgivelser.
– NÃ¥r jeg efter ca. 10 minutters kørsel kommer til Gjerrild-skoven - sÃ¥ sænker pulsen sig automatisk, siger han.
Han slapper også af ved at gå på jagt, og han er med i et jagtkonsortium i Gjerrild. Han har været fodboldtræner for lilleputterne i Gjerrild-Bønnerup IF, og som ung var han aktiv cricketspiller på Grenaas 2. divisionshold.
I dag får han sin motion ved hver morgen at gå en tur på Gjerrild Nordstrand, og det er en god opladning til dagens opgaver på kontoret i Grenaa. Den runde fødselsdsag fejres under private former.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam