Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ved Erik Christensens død

47 år som lastvognschauffør

Fhv. lastvognschauffør, Erik Christensen, Kirkevej 32, Mørke, er død på Hospice Djursland i Rønde efter nogen tids alvorlig sygdom. Han blev 70 år.
Erik Christensen, der var en kendt mand i Mørke, havde i 47 år arbejdet som lastvognschauffør i samme firma. Han var landmandssøn fra Mejlby ved Ødum og flyttede som ung med familien til Mørke. Efter soldatertiden tog han i 1957 stort kørekort og fik arbejde som lastvognschauffør på det daværende Kaløvig Mørtelværk i Mørke. Da mørtelværket i 1986 blev overtaget af firmaet Unicon i Århus, fulgte han med. Der var han så glad for at være, at han blev ved med at arbejde, til han blev 66 år i 2004.
Gennem de næsten 50 år som chauffør blev Erik Christensen en kendt mand på mange byggepladser i Østjylland, og på grund af sit reelle og behagelige væsen var han meget vellidt blandt kolleger og håndværkere. Han blev i 1962 gift med Kirsten Christensen, og siden 1964 har de boet i huset på Kirkevej.

Stor frivillig indsats for idrætsforeningen

I fritiden var Erik Christensen aktiv i idrætsforeningen i Mørke, hvor han gennem årene ydede en stor frivillig indsats med praktisk arbejde til gavn for idrætsungdommen. Bl.a. i forbindelse med byggeriet idrætsforeningens klubhus og også Mørke Hallen. Med sin hjælpsomhed og sit gode håndelag blev han en populær person.
Han efterlader sin far i Hornslet, sin hustru, Kirsten Christensen, en datter, en søn og tre børnebørn.
m.s

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam