Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Det kreative var i højsædet (Ved Aase Brahes død)



Aase Brahe, Posthaven 8, Grenaa, er pludselig død i sit hjem. Hun blev 84 år.
Aase Brahe var enke efter fhv. købmand Jørgen Brahe, der døde for 22 år siden. De havde i godt 30 år drevet købmandsforretning i Hyllested.
Aase Brahe, der havde pigenavnet Kjeldsen, var landmandsdatter fra Tirstrup, hvor hun blev født 26. august 1923, og hvor hun voksede op som den yngste i en søskendeflok på syv. Som ung havde hun et ophold på husholdningsskole og tjente flere steder i huset.
Som 19-årig, i 1943, giftede hun sig med Jørgen Brahe, der da arbejdede i sin fars købmandsforretning i Hyllested. Tre-fire år efter overtog Aase og Jørgen Brahe forretningen på Gl. Stationsvej.

Aktiv i butikken

Udover at passe de to børn, der voksede op i hjemmet, og husholdningen hjalp Aase Brahe med at ekspedere i butikken. De drev forretningen sammen til 1979, da den lukkede og blev solgt til andet formål. Herefter flyttede de til Elmevænget i Balle, hvor de købte hus. I 1986 havde hun den sorg at miste sin mand, Jørgen Brahe.
Kort tid efter flyttede Aase Brahe til et rækkehus i Bærhaven i Grenaa, hvor hun fik mange gode år som pensionist. På grund af et svigtende helbred, bl.a. et dårligt syn, flyttede hun i 2003 til en lejlighed ved Ældrecentret Posthaven i Grenaa, hvor hun flittigt deltog i mange aktiviteter.
Aase Brahe var en meget kreativ kvinde, og i sine yngre år havde hun mange interesser så som porcelænsmaling, blomsterdekorationer og håndarbejder. Da synet begyndte at svigte, måtte hun indstille nogle af sine aktiviteter.

Fulgte godt med i samfundsforhold

Af væsen var hun udadvendt, ville gerne ud på besøg og interesserede sig i det hele taget meget for andre mennesker. Hun kunne glæde sig over at være åndsfrisk til det sidste, og via aviser, radio og tv fulgte hun godt med i, hvad der rørte sig i samfundet - ja i hele verden. Hun var et meget vidende menneske og velorienteret om nyheder i både ind- og udland.
Hun efterlader to døtre, der bor i Ebeltoft og Lystrup, tre børnebørn og to oldebørn. Hun var den sidstlevende i søskendeflokken på syv.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam