Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kvinden i maskinforretningen (Ved Metha Marie Simonsens død)



Metha Marie Simonsen, Nødagervej 6, Kolind, er død på Plejehjemmet Vesterled i Tirstrup efter et halvt års sygdom. Hun blev 88 år.
Metha Marie Simonsen havde sammen med sin mand, Laurids Simonsen, i godt 40 år drevet maskinforretning i Kolind. Metha Marie Simonsen var landmandsdatter fra Gl. Rye, hvor hun blev født i 1920, og hvor hun voksede op i en søskendeflok på fire. Som ung tjente hun et par år i huset hos bekendte i København, havde et ophold på Klejsgaard Husholdningsskole ved Juelsminde og var elev på institutionen Sølund ved Skanderborg.
I 1944 giftede hun sig med Laurids Simonsen, der stammer fra Grindsted. De bosatte sig i Kolind, hvor de de første par år boede til leje på Kapelvej, og hvor Laurids Simonsen etablerede en maskinforretning. I 1946 købte ægteparret en landejendom på Nødagervej 6 i Kolind, som de byggede om til maskinforretning, og som de drev godt frem gennem årene.

Meget arbejdsom

Udover at passe de fire børn, der voksede op i hjemmet, og husholdningen var Metha Marie Simonsen en aktiv og dygtig medhjælper i firmaet, hvor hun arbejdede på kontoret. Da to sønner blev voksne, kom de med i firmaet.
I 1982 blev Søby & Nielsens maskincenter i Randers opkøbt af Kolind-firmaet, der herefter kom til at hedde Østjysk Maskinforretning. I 1985 afhændede Metha og Laurids Simonsen deres livsværk og gik på pension.
Metha Marie Simonsen beskrives som en meget arbejdsom kvinde, og hun var en perfekt værtinde for de mange besøgende, der kom i firmaet og i privaten.

I bestyrelsen for husmoderforening

I den sparsomme fritid var hun aktiv i Kolind Husmoderforening, hvor hun i en periode sad i bestyrelsen. De sidste ti år var hendes store interesse bridge, som hun spillede sammen med sin mand inden for Ældre Sagen.
Ellers var det mest familien og hjemmet, Metha Marie Simonsen var mest optaget af, og hun huskes som en venlig og omsorgsfuld kvinde med et lidt beskedent væsen. For tre år siden havde ægteparret den sorg at miste en datter på 56 år, der boede i Kolind. Hun opholdt sig fem dage på plejehjemmet i Tirstrup, inden hun døde.
Hun efterlader sin mand gennem 64 år, Laurids Simonsen, tre sønner, der bor i Kolind, Fjellerup og Rostved ved Rønde, fire børnebørn, to oldebørn og en bror i Sorring ved Silkeborg.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam