Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ved Hans Rechendorff’s død



Onsdag d. 18. april modtog vi den meget triste meddelelse om, at vores afholdte og respekterede kredsformand, Hans Rechendorff, var sovet ind efter længere tids sygdom. Han havde kæmpet mod en uhelbredelig sygdom, som han og vi håbede, at han ville blive en af de få der overlevede. Det er svært at tro, at Hans ikke er her mere. Vi, der fik lov til at lære ham at kende, vil savne ham meget.
Hans har været med i fagligt arbejde i mange år. Han blev indvalgt i kredsstyrelsen i 1983, og blev valgt som kredsformand i 1988. I perioden har han bestridt mange tillidsposter i Grenaa, medlem af Ligestillingsudvalget, Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats og kommunens Hovedsikkerhedsudvalg. Han har en periode været næstformand i Århus Amtskreds under Danmarks Lærerforening, og været repræsentant i FTF Århus Amt samt bestyrelsesmedlem i Lån og Spar Bank. Hans valgte at fratræde som kredsformand d. 1. april!
Hans var en meget karismatisk person. Man var aldrig i tvivl om hans tilstedeværelse i de forskellige forsamlinger, udvalg og foreninger, han deltog i. Han havde to meget vigtige egenskaber i denne forbindelse nemlig en veltalenhed, hvor det danske sprog virkelig foldede sig ud. Det andet var pennen. Han var en mester med sin kuglepen, og kunne spidde en sag med et meget præcist ordvalg. Selv i hans sygdomsperiode skrev han et meget rammende læserbrev om det danske sundhedssystem.
Hans havde humor og var god for en historie eller havde en kommentar til mangt og meget. Vi husker og mindes ham på vore ture i foreningsregi eller med rejseklub 134. Han elskede det tyske sprog og historie, og kunne fortælle levende om enhver egn. En bedre ambassadør for Tyskland kan man ikke finde. Hver sommer samlede han og Ulla styrelsen og personale med familie i sommerhuset i Ebeltoft, hvor vi diskuterede, hyggede os og »løste samfundets problemer« inden det nye skoleårs arbejde begyndte. Styrelsesarbejde var også noget, der berørte familien. Det var ikke bare den, der var valgt.
Han var loyal overfor sine omgivelser og var god til at søge og finde løsninger - både i en forhandlingssituation og i komplicerede forhold. Disse egenskaber gjorde ham respekteret alle steder.
Hans var altid hjælpsom overfor os i styrelsen og det lige fra praktiske gøremål til råd og vejledning i personlige spørgsmål. Når man henvendte sig fik man altid en positiv respons.
Når medlemmer henvendte sig i foreningen med et problem, smed han det han var i gang med, og tog sig af det. Som han sagde: Der findes to slags mennesker. De, der er medlem af foreningen, og alle andre. Dette var symptomatisk for Hans. De mennesker, der stod ham nær, ville han gøre alt for at hjælpe og gjorde det også. Derfor var det også så meningsløst, at han selv skulle rammes, og andre ikke kunne hjælpe ham!
Foreningen har mistet en dygtig og kompetent kredsformand, og vi har mistet en god ven og kollega, som vi holdt meget af.
Vore tanker og følelser går til hans familie i denne svære tid. Æret være hans minde!

PÃ¥ vegne af:
Djurs Lærerforening
Kreds 134
Kredsstyrelsen

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam