Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hvornår blev forhandlingen naiv og drabet logisk ?

Som reaktion på at folketingets flertal har stemt for en krig i Syrien og Irak har Alternativets fredsordfører, René Gade, skrevet dette debatindlæg, hvori han påpeger at vi mangler en åben debat om, at når et flertal i det danske folketing beslutter at sende danske soldater "i krig mod terror" for at udslette IS fra jordens overflade - ja, så kan vi kun vinde den krig lokalt ved at acceptere overlagte og kalkulerede drab på civile mænd, kvinder og børn.


Rene Gade.
Af fredsordfører René Gade (Å)

Civile tab er ikke vores dygtige soldaters hensigt eller ønske - og bestemt heller ikke et ønske fra de politikere og partier, der stemte for i tirsdags i Folketinget. Nej, vi væmmes alle ved tanken. Ligesom ved tanken om kister, der kommer hjem med danske flag på.

Problemet er bare, at vi ikke kan vinde denne krig. Den kommer til at foregå ved, at barbariske og kujonagtige IS-krigere vil bruge børn og kvinder som levende skjold for vores bomber og kugler. Sådan er de, og sådan er krigens logik for dem, der ikke følger krigens love og menneskerettighedskonventionerne.

Derfor er et "ja" til at deltage i denne krig også et "ja" til at fortsætte i det uendelige eller bede vores soldater om netop at udnytte proportionalprincippet i det folkeretslige grundlag, hvor man med et kynisk regnestykke vurderer hvor mange uskyldige civile, man kan retfærdiggøre at tage med i købet, når en fjende dræbes.

Det er krigens logik - og hvis man nogensinde skal acceptere den i en højere sags tjeneste, så må man forlange, at vi kun beder vores soldater udføre så umenneskelige handlinger, hvis vi har et bredt internationalt FN-mandat og en massiv og ambitiøs langsigtet plan for de skrøbelige år efter krigens formelle afslutning.

Jeg vil opfordre alle til at sætte sig ind i, hvor umulig opgaven som regeringen vil have danske soldater til at løse, egentlig er. Hvor mangelfuld og ufærdig en plan der præsenteres som den, vi skal følge. Hvor endeløs indsatsen vil blive og hvor lidt succes vi har haft med at foretage denne type interventioner igennem historien.

Jeg er ikke pacifist, men krigen mÃ¥ være den absolut sidste udvej som vej til fornyet fred. I mine øjne er vi langt fra at have investeret nok i de politiske og socioøkonomiske løsninger, der kan danne fundamentet for en fredsforhandling – og slutteligt fÃ¥ alle parter til i samlet flok at gøre kort proces imod IS, som til den tid ikke vil have sin eksistensberettigelse eller attraktionskraft længere.

Forhandlingen er ikke naiv, men en nødvendighed. Det, vi har brug for, er benhårdt at fokusere på politiske løsninger uden at bombe med den anden hånd samtidig. Krig er ikke, og skal aldrig blive, det første og logiske valg.

Med venlig hilsen
pva. fredsordfører René Gade
Thilde Høybye
Pressemedarbejder hos Alternativet
Alternativets Politiske Sekretariat
Christiansborg
DK-1240 København K.
Tlf.: 50721485
www.alternativet.dk

Kilde: Thilde Høybye, Alternativets Politiske Sekretariat.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam