SF´s medlemmer i Norddjurs Kommunalbestyrelse, Jytte Dalgaard, Mads Nikolajsen og Jytte Schmidt, lægger hér op til at fÃ¥ brugt anlægsbudgettet i Norddjurs op, til gavn for beskæftigelsen i Norddjurs.
Mads Nikolajsen, Jytte Schmidt og Jytte Dalgaard.
|
Det kniber med at nå de anlægsopgaver, der er budgetteret. I 2013 er der et mindre forbrug på godt 26 mio.
Hvis vi sætter turbo på de anlægsarbejder, vi har penge til, er det til gavn for beskæftigelsen og praktikpladser. Og til glæde for de borgere der kan nyde godt af nye eller nyrenoverede bygninger eller nye byggemodninger.
Det tager tid at gennemføre større anlægsopgaver - først skal projektet være klart med arkitekttegninger, så er der høringer og tilrettelser osv.
Dernæst skal projektet i udbud og der er forskellige andre forberedelser.
Det tager ofte op til et år fra bevilling til 1. spadestik. Derfor bør vi i en tid, hvor vi har en pæn kassebeholdning på omkring de 200 mio og med udsigt til at øge anlægsrammen i 2014 gå i gang med at planlægge behandling af anlægsopgaver hurtigst muligt.
På vores budgetseminar i slutningen af juni bliver der klarhed over hvilke anlæg alle 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen er 100 % enige om. Det bliver startskuddet til forvaltningen, så de kan sætte gang i byggemodninger, skole- og institutionsbyggerier og ombygninger, energirenoveringer m.m.
Så undgår vi næste år at være i samme situation med budgetopfølgning og får brugt de anlægsrammer, der er vedtaget. Og får skabt arbejdspladser.
Kilde: Jytte Dalgaard, Mads Nikolajsen og Jytte Schmidt, SF-medlemmer i Norddjurs Kommunalbestyrelse.
/Bjarke.