Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kan en lockout styrke kvaliteten i folkeskolen?

Åbent brev til Kirstine Bille, skrevet af Malene Beckman, TR og lærer på Rønde Skole og Mai-Brit Hald Moeslund, TR og lærer på Molsskolen.


Malene Beckman og Mai-Brit Hald Moeslund.
"Kære Kirstine Bille,

I bund og grund minder vi tre om hinanden. Hver dag går vi glade på arbejde, og vi går faktisk ikke så meget op i at tælle timer - at stemple ind og ud på bestemte tidspunkter, er ikke os. Når telefonen ringer, så tager vi den. Er der et vigtigt møde, ja, så møder vi op. Er der et andet menneske, som rækker ud, så tager vi os lige tid to minutter.

Det er ikke, fordi vi er engle. Det er bare, fordi vi laver noget, vi godt kan lide.

Ja, det vil sige. Vi ved også noget om kritik. Politikere møder meget kritik. Altid bliver de bebrejdet for dit og dat, uanset om de har skyld eller ej. I virkeligheden. Vi får også skyld for en del på vores arbejde, så vi ved godt, det ikke er så rart.

Alligevel kommer vi nu også med denne lidt bebrejdende forespørgsel til dig.

Ser du. Vi vil gerne passe vores job, men vi har lige fået at vide, at et enigt KL vil lukke os ude. Lockout.

Det kan vi ikke forstå. Simpelthen. Det sortner for vores øjne: skulle vores ellers røde borgmester have stemt for alt det, som KL går og siger lige nu? Skulle det være vejen frem?

Vi har svært ved at forstå det, for det ligner umiskendeligt vejen tilbage. Til kateteret. Bag kateteret. Hen hvor det er sikkert, og hvor undervisning er nogle guldnede sider, der bliver hevet frem år efter år. En smule forberedelse, som kan lires af, uanset hvem der måtte sidde foran kateteret, og uanset hvad de nu måtte få ud af det.
KL´s ide kaldes "effektivisering", men det er bare et moderne ord for "besparelse". Ved du ikke det? Eller er der virkelig nogen, der har solgt pakken med, at der ligger mange ubrugte timer og flyder rundt i folkeskolen? Og at en "normal" arbejdstid løser problemet?

Mon den normale arbejdstid sÃ¥ kunne løse inklusionsudfordringen? Den har faktisk kastet en del ekstra arbejde af sig pÃ¥ alle mulige tidspunkter af døgnet. Og den kræver hele tiden mere af kerneydelsen i vores job – undervisningen: forberedelse, undervisningstime, opfølgning og tilrettelæggelse af næste lektion. Vi vil gerne. Men vi vil ogsÃ¥ gerne kunne gøre det ordentligt.

MÃ¥ske troede man, at IPad´en løste inklusionen, men det gjorde den ikke. Den er fantastisk, men den kan ikke undervise, og ogsÃ¥ den kunne blive til en gulnet side, der hives op af tasken, nÃ¥r tiden til det egentlige - undervisningen af eleverne - bliver mindre og mindre.

For det er det, vi ser med vores sortnede øjne: at tiden til at gøre undervisningen målrettet, relevant og nuanceret skrumper i den ellers flotte reform, som skal finansieres af mere undervisning fra den enkelte lærer. Mere undervisning. Flere timer til eleverne. Mere tid sammen. Men mindre forberedelse? Muliggjort af overenskomsten.

Normalt har vi kunnet løse tingene i dialog. I samarbejde. Med blik for hinanden. Politikere og lærere i Syddjurs. Måske fordi vi arbejder lidt på samme måde?

Det, der sker lige nu, føles imidlertid som det modsatte. Som et diktat. Som undergravning af alt det, vi har kunnet før i fællesskab.

De værdier, vi har følt, vi havde som fælles grundlag, er ikke at få øje på.

Og vel er vi ikke perfekte, vi lærere. Ligesom politikere er vi mennesker.

Men måden, det her bliver gjort på, trykker. Trykker glæden, forståelsen, engagementet.

Kunne vi ikke have fundet en fælles vej? Var der ingen af vores ideer, der virkede? Er det nødvendigt at tale så dårligt om vores arbejde? Vi kender da godt til en god heldagsskole, som er spiret frem af lyst. Og vi har da også kunnet forhandle os fremad i mindelighed, selv når vanskelige problemstillinger skulle tackles. Ligesom mange andre kommuner. Hvorfor denne voldsomme top-down-styring?

Men hov! Det var jo mange spørgsmål. Det vi egentlig ville spørge om, var: Er den varslede lockout virkelig din ide til at styrke kvaliteten i vores fælles skole? Var det virkelig en enig bestyrelse i KL?

Med venlig og forundret hilsen

Malene Beckman, TR og lærer på Rønde Skole

Mai-Brit Hald Moeslund, TR og lærer på Molsskolen
".

Kilde: Lærerne Malene Beckman og Mai-Brit Hald MoMoeslund, i Adresseavisen Syddjurs, mandag d. 4/3.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam