Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vi bygger til som planlagt i Auning

Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs, og Mads Nikolajsen (SF), formand for børne - og ungdomsudvalget, svarer hér på det tidligere bragte læserbrev med bekymring vedrørende tilbygning på Auning Skole.



Jan Petersen.
"Kære Heidi og John Jacobsen, Ørsted.

I skriver i Lokalavisen Norddjurs den 18. september i indlægget ”Har I opgivet at bygge til pÃ¥ Auning Skole” til os om flytning af overbygningen fra AllingÃ¥bro til Auning.

I er bange for, at der ikke bygges til i Auning alligevel, at der mangler toiletter på Auning Skole, og at der desuden er problemer med bussen, der er overfyldt. Det står helt fast, at der bygges til i Auning, og processen er godt i gang.

I kommunalbestyrelsens budget for 2012 blev der budgetteret med tilbygninger og ændringer på Auning Skole for op til 9 millioner kroner begrundet i flytningen. I budgetaftalen for 2013 er dette bekræftet og derfor bygges der til som planlagt i Auning. Byggeriet vil også indeholde yderligere toiletter til de flere elever, men skolen bekræfter, at der vil være tilstrækkeligt med toiletter til de flere elever i det område, hvor overbygningseleverne skal være.

Tilbygningen af fire klasseværelser og renovering af de to naturfagslokaler er nødvendigt for at kunne rumme det forøgede antal elever. Det er korrekt, at der flyttes pavilloner med fra Allingåbro for at skabe ekstra plads og dermed fleksibilitet.

Det kommende år på Auning Skoles overbygning bliver selvfølgelig svært, idet flere elever i overbygningen, tilbygning og renovering af lokaler og nye lærere er en ændring, der selvfølgelig påvirker hverdagen. At flytte 7. klasse eleverne tidligt, allerede fra august i år, var en beslutning, der blev truffet sammen med forældrebestyrelserne. På baggrund af et ønske og en underskriftindsamling fra en meget stor del af forældrene.

Skulle vi vente til det var klart, eller skulle vi gøre det fra førstkommende skoleår? Vi traf beslutningen ud fra det bedste hensyn til eleverne og lærerne, der skulle flytte med.

I nævner også, at børnene står op i skolebussen, og at den er overfyldt. Dette har vi spurgt til, og det er blevet talt op, hvor mange elever,der kører med på de enkelte dage. Disse optællinger viser, at der er plads til alle. Forholdene i bussen skal selvfølgelig være forsvarlige og sikre.

Når jeres barn om 2 år starter i Auning, skulle bygningerne være færdige og det sværeste år overstået. Vi skulle i øvrigt være i gang med at bygge børnehaven i Allingåbro ind i skolen, så vi der har en fysisk børneby, som i Mølle, Glesborg og Toubro og til efteråret i Rougsø. Desuden er vi i gang med at bygge om til bedre forhold i Allingåbro til Ung Norddjurs.

Vi håber, I har tillid til, at vi holder det vi lover. Men I har en pointe i, at det tager tid fra vi beslutter, til det er gennemført. Vi kan også blive utålmodige, men er samtidig imponerede over indsatsen fra skole, elever og forældre for, at det skal lykkes."

Kilde: Jan Petersen og Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommune, i Lokalavisen Norddjurs, fredag d. 28/9.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam