Holger Øster Mortensen, fra Præstholm Mk. ved Odder, undrer sig hér over hvordan det både kan være sandt at drænvand skulle være drikkeklart og at man ved rensning kan udvinde næringsstoffer til genbrug på markerne . . .
Holger Øster Mortensen.
|
"På Isgård Gods på Mols har man etableret et anlæg, som angiveligt skal rense drænvand fra ca. 50 ha. landbrugsjord. Man ønsker at opsamle overskydende næringsstoffer, som senere kan bruges på markerne igen. Bl.a. kvælstof og fosfor. Fosfor er ved at være en mangelvare på verdensmarkedet.
Fra andre sider i landbruget hører man, at drænvand er så rent, at det kan drikkes direkte fra drænrørene. Denne mening har f.eks. Bæredygtigt Landbrug. Hvad mener bønderne egentlig? Er drænvand rent eller urent? Udledes der gødningsrester og pesticider via dræn eller ej?
Med de kommende 10-meters randzoner langs vores søer og vandløb ønsker regeringen at mindske udvaskningen af næringsstoffer fra de dyrkede marker til vandmiljøet. Men da 60 pct. af alle marker (eller mere) er drænet, vil disse bræmmer ikke være til megen nytte. Forurenende næringsstoffer og pesticider vil fortsat sive til vores åer, søer, fjorde og have.
I ethvert andet erhverv gælder begrebet: Forureneren betaler. Men det gælder ikke for landbruget. Her ønsker man kompensation for IKKE at forurene vandløbene. Det er den rene afpresning. Og i det nævnte tilfælde fra Isgård betales regningen da også af Fødevareministeriet (Landbrugsministeriet).
Bønderne må dyrke deres marker som de vil, men de skal holde affaldsstoffer på egen mark - og de skal selv bekoste omkostningerne."
Kilde: Holger Øster Mortensen, Odder, i Adresseavisen Ebeltoft, søndag d. 26/8.
/Bjarke.