Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fleksjob-debat: Hva´ gør vi nu?

Gigtforeningens direktør, Lene Witte, beder hér forligspartierne om at anviser hvorledes de vil fremskaffe de flere fleksjob-arbejdspladser som der bliver brug for i og med at fleksjob-reformen åbner for at flere får ret til fleksjob, med muligheden for fleksjob på ned til 2 timers arbejde pr. dag.




Lene Witte.
"Forliget er indgået, reformen er på plads. Seks partier ud af Folketingets otte har besluttet at ændre vilkårene for fleksjobbere i fremtiden. Så vidt, så skidt. Tilbage står nu en stor og åbenlys udfordring: Vi har ikke det rummelige arbejdsmarked, som reformen forudsætter.

Allerede i dag er der stor arbejdsløshed blandt fleksjobberne. Hver fjerde er uden arbejde. Godt 16.000 i alt.

Nu udvider man fleksjobordningen til også at gælde mennesker, der kun kan arbejde ned til to timer om ugen. Men hvor er jobbene? Hvem skal tage imod alle disse mennesker? Ikke engang under højkonjunkturen var der tilstrækkelig med virksomheder, der tilbød job af få timers varighed.

Derfor er der selvsagt behov for ekstraordinære tiltag. Det er jeg overbevist, at vi er mange, der vil hilse hjertelig velkommen.

Regeringen har for længst erkendt, at fleksjob-reformen vil skabe tusindvis af arbejdsløse fleksjobbere. Og ministeren har gentagne gange kaldt den forventede stigning i arbejdsløsheden "en fælles udfordring".

Derfor må det være et åbent spørgsmål til samtlige forligspartier: Hvilke tanker har I gjort jer for at løse den fælles udfordring? Hvordan vil I sikre et mere rummeligt arbejdsmarked?

Man kommer til at tænke på betalingsringen. Her var det en forudsætning for succes, at den kollektive trafik fungerede, før man etablerede en ring. Når det drejer sig om flere i fleksjob, er det en forudsætning, at vi har et rummeligt arbejdsmarked. Og nej. Det er heller ikke på plads.

I Gigtforeningen ser vi frem til, at Venstre, Konservative, Liberal Alliance og ikke mindst regeringen meget snart fremlægger en række forslag til, hvordan vi sikrer arbejde til flere med nedsat arbejdsevne.

For det kan da ikke være rigtigt, at partierne har givet hinanden håndslag på en reform uden at have drøftet, hvordan de løfter de "fælles udfordringer", den vil føre med sig. Vel?"

Kilde: Lene Witte, direktør i Gigtforeningen, i Lokalavisen Norddjurs, tirsdag d. 3/7.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam