I debatten om hvor Akutlægebilen rettelig bør have sin base, giver Niels Basballe, medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs for Socialdemokraterne her sit besyv med.
"Syddjurs kommune har ingen saglig argumentation for at fÃ¥ flyttet Akutlægebilen til Kolind. Man anvender kun ”passer” modellen, og tegner en rundkreds. Det er ikke denne mÃ¥de Akutlægebilens effektivitet skal mÃ¥les pÃ¥. Det er udfra det kørselsmønster den til stadighed udviser.
Udfra dette kørselsmønster fremgår det klart at hele Djursland er dækket perfekt ind. Den altafgørende gennemsnitlige responstid er indenfor de rammer som Regionen har bestemt. Dette kan ikke overholdes hvis lægebilen flyttes til Kolind, for så mindskes Aarhus og Randers lægebilernes assistancer ud på Djursland, hvorfor Akutlægebilen på Djursland får betydelig længere strækninger at dække. Dermed forøges den gennemsnitlige responstid betragtelig.
Man kan heller ikke tilsidesætte Akutlægebilens tilknytning til Grenaa sygehus, samt ignorere de mange nye og ikke ufarlige arbejdspladser som etableres netop nu, ved Grenaa Havn. Vi så det jo sidst ved den tragiske dødsulykke i siloen, hvor en medarbejder blev reddet ved hurtig og professionel hjælp.
Det undrer mig at Syddjurs bruger Helgenæs som eneste konkrete argument for flytning. Det er ikke mere end et par år siden de kæmpede for bevarelse af deres udryknings læge. Han blev bevaret, så derfor er det beskæmmende at formanden for borgerforeningen nu, går ud og argumentere for at flytte lægebilen til Kolind. Vil han hermed afvikle deres udrykningslæge?
Så er det mere oplagt at satse på lægehelikopteren her. Ligesom ved vestkysten, hvor dens operationer er flest, er Helgenæs et oplagt optage område. Hvorimod Grenaa og omegn ikke er interessant, fordi der er 2 snorlige hovedveje A15 og A16, til henholdsvis Aarhus og Randers sygehuse. Helikopteren fra Karup, kan simpelthen ikke gøre det hurtigere.
Jeg fornemmer at det er en enig kommunalbestyrelse i Norddjurs kommune, der står bag Akutlægebilens nuværende placering i Grenaa.
Nu må denne useriøse og usaglige argumentation for at få flyttet Akutlægebilen fra Grenaa forstumme. Jeg kan oplyse Ninna Thomsen om, at også jeg agter at kæmpe til det sidste, for at den hensigtsmæssige placering af Akutlægebilen i Grenaa ikke ændres."
Kilde: Niels Basballe, medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs (S), i Lokalavisen Syddjurs onsdag d. 1/2.
/Bjarke.