3 medlemmer af SF´s gruppe i kommunalbestyrelsen fortæller hér om vigtigheden af at Norddjurs har besluttet sig for at være klimakommune.
"For SF er det et ønske, vi har haft længe, der nu er opfyldt. Det er vi glade for, men undrer os meget over, at alle i kommunalbestyrelsen ikke kan slutte op om projektet, fordi det er Danmarks Naturfredningsforening, der står bag. Det må vel være sagen, der er det vigtigste.
Og det er vigtigt for udviklingen og væksten i Norddjurs, at vi profilerer os som grøn kommune, der tænker langsigtet og tager medansvar for vores fælles fremtid. Gode signaler spiller en vigtig rolle.
Vi gør allerede en masse gode ting i Norddjurs, vi er fx. med i Djurs Energiland, energimærker bygninger, og vi producerer en masse vindenergi.
KL og regeringen er også i dialog om handlinger på området, måske bliver vi overhalet inden om.
At blive klimakommune betyder, at vi forpligter os til at begrænse CO-2 udledningen med 2 % om Ã¥ret, og vi skal lave en klimaplan for, hvordan vi vil nÃ¥ det mÃ¥l. Det er ikke svært, for allerede med planen i Djurs Energiland fra 2009 satte vi en mÃ¥lsætning pÃ¥ 65 % reduktion fra 2007 – 2025 – altsÃ¥ over 3 % reduktion om Ã¥ret.
Der er nok af muligheder for at arbejde videre som klimakommune, vi kan bruge solenergien noget mere, købe mere energirigtigt og stille krav til bygninger, opvarmning og transport.
Vi tror på, at det at være klimakommune vil sætte gang i beskæftigelsen og dermed bidrage til vækst. Som tillægsgevinst får vi en besparelse på kommunens budgetter.
Syddjurs blev klimakommune i 2009, Randers for et år siden. I aug. 2011 var 70 kommuner med, - når borgmesteren i Norddjurs skriver under i starten af 2012 er vi også med."
Kilde: Skrevet af Jytte Dalgaard, Helle Plougmann og Jytte Schmidt, i Norddjurs Kommunalbestyrelse for SF.
/Bjarke & Rex.