Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Svar om skolestruktur

Hér kan du læse det direkte svar på de aktuelle indlæg om skolestruktur fra en skeptisk Borgerliste-repræsentant:

"Følg lidt med i, hvad der sker PÅ skolerne og ikke OM skolerne. Så taler tingene for sig selv. Jeg har som politiker et ansvar overfor de ansatte på skoler, i børnebyer, i ledelser og overfor forældrene. I dét ansvar ligger ikke, at jeg vil have ret, men der ligger dét, at det er min opgave at forholde mig til virkeligheden.
Der bliver så mange færre børn, der bliver færre penge til rådighed, der bliver stram økonomisk styring og så skal vi efter min mening ikke finde os i, at børn i Norddjurs ligger alt for lavt i uddannelsesniveau. Og gem så lige snakken om bløde værdier, sociale relationer og socioøkonomiske problemer væk, hvis de kun skal bruges som undskyldninger for ikke at lukke skoler. Jeg mener, vi har en pligt til at tage borgernes mening alvorligt. Der er så mange tilkendegivelser på, at skolerne har det mere end svært og det gælder såvel økonomisk som rent strukturmæssigt. De mindre skoler HAR store problemer og det hjælper ikke med penge alene.
At lukke skoler betyder ikke, at de bedste kompetencer, de bedste idéer og de dygtigste ansatte skal fjernes. Det bedste fra dem alle skal bevares og vigtigst af alt, vi skal ville det. Som det ser ud nu, må der virkelig være nogle politikere, der lever i en drøm om, at det hele var meget bedre i gamle dage. Vi har aldrig haft så mange muligheder for at udnytte viden om læring og vi har aldrig haft så godt råd til at vælge som nu, og så sidder vi og sopper i drømmen om, at det skal være, som det var.
Jeg er lige kommet hjem fra et bestyrelsesmøde på en skole, hvor det er en daglig kamp at få tingene til at hænge sammen. Det gælder både økonomisk og menneskeligt. Det sidste er langt det alvorligste. Dét kan vi ikke være bekendt og det er slet ikke i orden, at gamle bygninger og gamle minder kommer forud for en ordentlig behandling af dem, der gør deres pligt og lidt til, bare fordi man ikke forholder sig til de udfordringer, der er i hverdagen. At sulte eller presse folk til noget er ikke i orden, blot for at man kan redde sig selv. Det siges, at politik begynder dér, hvor sund fornuft ophører.
Hvad er det, vi gerne vil se tilbage på som noget, vi kan være stolte af om nogle år? Det er efter min mening ikke meget, vi har at være stolte af lige for tiden i Norddjurs omkring skolepolitikken. Vi fremhæver børnebyerne som en særdeles god idé. Dét er det også og tanken omkring dem er perfekt, men det følges ikke op med de lovede eller nødvendige midler. Vi bruger langt flere penge på børn og unge i Norddjurs end de kommuner, vi kan sammenligne os med. Hvad er det så, vi bruger pengene til, når nu så mange ikke har det godt med dét, der sker og resultatet er et lavt uddannelsesniveau? Hvis lederne er dygtige og lærerne og pædagogerne ligeså, ja så må det være strukturen, der dræner kassen. Inden for ældrepleje udnyttes mulighederne langt bedre. Hvorfor skal børn og unge ikke have den samme mulighed?
De store skoler er ikke bedre, fordi de er store, men der er langt flere muligheder for at udnytte ledernes, lærernes og pædagogernes viden og få dem overført til børnene. Børnene kan deles i hold frem for den gamle klasseinddeling. Lektier skal laves i skoletiden, så familierne kan nyde fritiden frem for at skulle kæmpe med lektier efter en lang dag. Lærernes kompetencer kan udvikles og udnyttes på større, men færre enheder og vi har en stor viden på skolerne om, hvordan man tackler de børn, der har det svært. Dén viden skal udnyttes, og frem for at den skal findes på specialskoler, hvorfor så ikke give den mulighed for at være dér, hvor de fleste børn trods alt har det bedst, nemlig sammen med deres kammerater, hvor deres skoleliv begyndte?
Det er vist kun i Norddjurs, man ikke udnytter de muligheder. Et flertal er ikke nødvendigvis de bedste, fordi de er flest!! Det er mange år siden, Niels Hausgaard sagde disse ord og de holder stadig."

Kilde: Skrevet af Jørgen Vest Rasmussen fra Borgerlisten Norddjurs i Lokalavisen d. 5. oktober.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam