2 psykologer fra Syddjurs fortæller i det følgende, at der er alt for lange ventetider for at få hjælp til et barn, der mistrives:
”NÃ¥r et barn mistrives, har forældrene ofte kun én ting for øje: at gøre alt for, at barnet har det godt igen. Man taler med barnet om det svære for at finde ud af, hvad det handler om. Man taler med de professionelle (pædagogerne, lærerne, lægen, psykologen o.s.v.) for at høre, om de kan hjælpe.
Ofte findes der dog ikke nemme og hurtige løsninger på et barns mistrivsel. Når barnet udvikler symptomer som ondt i maven, angst, tvangsprægede tanker/handlinger, koncentrationsproblemer, konflikter med andre børn, pjækkeri fra skolen m.m., kræves ofte mange iagttagelser og samtaler, undersøgelser, hvortil der kan være lang ventetid, møder og dialoger med forskellige professionelle. Det kan blive en langstrakt opgave at hjælpe sit barn tilbage til trivsel.
I vores arbejde med børn og institutioner ser vi forældre med børn i vuggestuealderen, som kæmper for at fÃ¥ hjælp til deres barn, sÃ¥ de undgÃ¥r, at problemerne vokser, og sÃ¥ de undgÃ¥r, at deres barn skal ind i det psykiatriske system for at fÃ¥ stillet en diagnose. NÃ¥r vi møder forældrene 3-4 Ã¥r senere, stÃ¥r de i kø for at fÃ¥ en diagnose til deres barn; trætte af at kæmpe, ulykkelige over at være tilskuere til deres barns lidelse, magtesløse over et system, som ikke formÃ¥r at hjælpe, og frustrerede over, at barnet ikke kan fÃ¥ den tilstrækkelige hjælp i børnehaven, sÃ¥ længe det ikke har fÃ¥et dén diagnose, der ”kvalificerer” til en særlig støtte.
Gennem mange års erfaring med at arbejde med børn, som mistrives i skole, børnehave eller vuggestue, véd vi, at forældrene og søskende ofte bliver stærkt påvirket af mistrivslen.
Forældrene oplever magtesløshed, frustration og sorg, nÃ¥r de ser deres barn lide. Søskende oplever irritation, skamfuldhed over at være ”normal”, sorg over at miste forældrenes opmærksomhed og opbakning. Og hele familien kan være i undtagelsestilstand, hvor det almindelige familieliv – herunder det sociale liv – lammes og næsten opsluges af mistrivslen og kampen mod den.
I kommunalt regi er der ikke overvældende hjælp at hente. I vores kommune – Syddjurs – tilbyder Familieværket i Ebeltoft og Kolind 1-3 samtaler i Ã¥ben anonym rÃ¥dgivning, men yderligere støtte kræver en §50-undersøgelse og en egentlig indstilling fra kommunen. Men vi hører, at mange familier ikke ønsker ”at blive en sag” hos kommunen, og de afholder sig fra de kommunale tilbud. Konsekvensen bliver, at familierne med børn i forskellige former for krise i for høj grad kommer til at sejle deres egen sø, og de bliver ladt alene om at finde ud af at være familie med et barn i mistrivsel.
Bliver forældrene i stedet støttet i og hjulpet til at stÃ¥ stærkt og solidt i deres forældreskab, har det afgørende positiv betydning for barnets trivsel og for familiens generelle velbefindende og videre liv. Derfor en opfordring til, at vi som professionelle (pædagoger, lærere, dagplejere, SFO-pædagoger, læger, socialrÃ¥dgivere og psykologer) i Østjylland – sÃ¥vel som privatpersoner – begynder at interessere os for og engagere os i familierne til de børn, som har det svært.”
Kilde: Cand. psyk. Anne Thybring fra Ebeltoft & cand. psyk. Louise Juul fra Knebel i Amtsavisen d. 26. maj.
/Bjarke & Rex.
05/05 2023
