En mand fra Randers skriver i dag om, hvad man kan gøre for at hjælpe de dygtigste i folkeskolen:
”Vi er nødt til at gøre op med det forældede uddannelsesromantiske mantra, der lyder sÃ¥dan: Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære. Idet man fortsat insisterer pÃ¥ dette mantras eksistensberettigelse, sÃ¥ siger man dermed ogsÃ¥ implicit, at man hellere vil tage hensyn til bredden pÃ¥ bekostning af de højt begavede skolebørn.
Det er noget vÃ¥s. Danmark tenderer mod at blive en vidensøkonomi, hvorfor det bliver yderst vigtigt, at vi tilbyder ”de kloge hoveder faglige udfordringer, der kan imødekomme deres potentiale – allerede fra folkeskolen.
Dét vil også være godt for barnets tarv. Så undgår vi måske også, at klasseværelset i visse tilfælde omdannes til en total abegrotte, når Søren sidder bagved og trommer på bordet, eftersom han bliver hurtigt færdig med matematikken. I dag støtter vi allerede børn, der har indlæringsvanskeligheder. Skal vi ikke også gøre det samme for højt begavede børn og unge?
Jo, naturligvis. Dét vil kun være rimeligt – bÃ¥de for barnet selv, dennes klassekammerater, dets familie og samfundet.”
Kilde: Skrevet af Simon Mølholm Olesen fra Randers i Randers Amtsavis d. 4. maj.
/Bjarke & Rex.