Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vi hjælper i Japan og i Libyen

Den lokale Venstre-kvinde på tinge skriver hér om den seneste udvikling med dansk deltagelse i hjælp til 2 lande:

”Vi er vidne til flere store katastrofer i øjeblikket. Et kraftigt jordskælv i Japan har gjort tusinder hjemløse. Usikkerheden og utrygheden i landet er stadig stor, fordi det ikke vides, hvordan situationen vil udvikle sig i forhold til udslippene ved atomkraftværkerne. Det er forfærdeligt! Og ikke noget, japanerne selv er skyld i.
I Libyen er vi derimod vidne til en befolkning, der ønsker forandring! De vil ganske enkelt have væltet diktator Gadaffi. Det er med god grund. Vi skylder dem vores opbakning. Gaddafis modbydelige forsøg på at holde oprør og uroligheder nede kan vi simpelthen ikke sidde overhørig.
FN's sikkerhedsråd har netop givet mandat til et flyveforbud over Libyen. Dét er en beslutning, som vi til fulde bakker op om.
Det er en stor beslutning at sende soldater af sted. Men konsekvenserne ved at blive hjemme kan være endnu større.
Derfor har vi i Venstre fra starten meldt klart ud, at vi støtter en aktion i Libyen, og vi er nu klar til at sætte handling bag ordene.
Derfor var Folketinget ekstra indkaldt fredag d. 18. marts. Vi stemte om et beslutningsforslag, hvor vi giver mandat til, at der kan sendes F16-fly og et antal soldater af sted.
Den danske indsats er tosidig. Foruden den ”hÃ¥rde” militære indsats yder vi ogsÃ¥ et stort humanitært bidrag. BÃ¥de til Libyen, men ogsÃ¥ til Japan sender vi vores støtte.
Dét har regeringen givet tilsagn om. Og den humanitære indsats er netop noget, vi roses for i Danmark. I FN og hos supermagten USA har man rosende ord til overs for den danske indsats.
Jeg synes, det er prisværdigt, at danske soldater drager af sted og gør en forskel. De har min fulde støtte og opbakning.”

Kilde: Skrevet af V-folketingsmedlem Anne-Mette Winther Christiansen i Randers Amtsavis d. 21. marts.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam