Det mener i alt fald en sosu-assistent, som i det følgende gør rede herfor:
”Behovet for pleje og omsorg pÃ¥ sygehusene stiger i takt med, at sygehusene effektiviserer behandlingsmetoderne.
Det er derfor en myte, at den samme udvikling betyder et mindre behov for social- og sundhedsassistenter. Fakta er, at de stærkeste patienter bliver sendt tidligere hjem, mes de patienter, som fortsat har brug for indlæggelse i forbindelse med deres behandling, har et endnu større behov for pleje og omsorg.
Et indlæggelsesforløb bestÃ¥r ogsÃ¥ af en hverdag, og patienten tilbringer langt den største del af tiden i afdelingen – og ofte i sengen. I løbet af et døgn har mange patienter brug for hjælp til at blive vasket, komme pÃ¥ toilettet, hjælp til at komme op eller blive lejret i forskellige stillinger – og uden mad og drikke – dur helten som bekendt heller ikke.
Sosu-assistenter er uddannet til at tage sig af (syge) pleje og omsorg. Men de har også andre kompetencer, som sygehusene kommer til at mangle, hvis de ikke længere er en naturlig del af personalesammensætningen. Det er et mål, at patienter udskrives så tidligt som muligt. Derfor er der et større behov end tidligere for et tæt samarbejde med kommunerne. Sosu-assistenter har et indgående kendskab til den kommunale ældre- og sundhedspleje, og dén viden har betydning for, at sygehusene får større held af gode udskrivningsforløb for de stadigt svagere patienter.
Det er derfor et paradoks, at de seneste Ã¥rs besparelser pÃ¥ sygehusene har resulteret i, at forholdsvist alt for mange social- og sundhedsassistenter er blevet fyret. PÃ¥ flere og flere afdelinger og sygehuse er sosu-assistenter helt forsvundet. Det er bÃ¥de dÃ¥rlig samfundsøkonomi og til skade for de mange patienter, som stadig har brug for pleje og omsorg.”
Kilde: Skrevet af formand Annie Schacht i Ã…rhus Stiftstidende d. 20. marts
/Bjarke & Rex.